Debatindlæg af Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen.
Bragt i Politiken den 10. februar 2023.
Krigen i Ukraine er ikke engang et år gammel. Soldater og civile mister livet hver dag, byer sønderbombes og krigsforbrydelserne fortsætter.
Alligevel lader det til, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har glemt, at krigen overhovedet findes. Og at der er én gerningsmand: Vladimir Putin. Eller også er de bare så trætte af krigen, at de drømmer sig væk til en verden, hvor den ikke findes. Forståeligt. Men naivt. Og ganske kritisabelt.
IOC meddelte i sidste uge, at de nu er i gang med at undersøge, hvordan Rusland og Belarus kan deltage ved OL i Paris i 2024. Ja, du læste rigtigt – russiske og hviderussiske atleter skal dyste direkte imod atleter fra et land, som de lige har invaderet uretmæssigt og begår krigsforbrydelser imod.
Det fuldstændigt absurde i den beslutning eksemplificeres på tristeste vis ved den skæbne, som Volodymyr Androschuk, talentfuld ukrainsk U20-mester i tikamp, led i januar. Hans drøm om deltagelse ved OL blev brutalt slukket og ligger nu begravet et sted under ruinerne i Bakhmut, hvor han blev dræbt. Som følge af en krig startet af et land, der nu skal sende sine atleter til Paris? Det er jo forrykt.
Rusland er nærmest fuldstændig isoleret i verdenssamfundet, men nu kommer IOC dem altså til undsætning og inviterer dem inden for i sportens hellige haller. En håndsrækning, Putin kun turde drømme om.
“Rusland er nærmest fuldstændig isoleret i verdenssamfundet, men nu kommer IOC dem altså til undsætning”
Rusland er lige nu udelukket fra alle internationale konkurrencer. Man skal enten være utroligt blåøjet eller medlem af IOC for at forstå, hvorfor Rusland nu pludselig har gjort sig fortjent til at være med igen. Er krigen ikke længere grund nok? Hænger politik og sport pludselig ikke længere sammen? Hvad er der sket, IOC?
Hvordan kan vi sanktionere Rusland på alle mulige forskellige måder med den ene hånd – og med den anden invitere dem med ind til den største sportsfest af alle?
Der er en grund til, at vi udelukker russiske og hviderussiske atleter: Fordi, det virker. Får befolkningerne i Rusland og Belarus indtryk af, at en samlet verden er imod dem, vil det gøre indtryk.
Derfor er der også en grund til, at Putin gerne vil have sine atleter med til OL: Fordi, det virker. Så kan han vise sin befolkning, at Rusland og Belarus skam stadig er en del af verdenssamfundet. At krigen er legitim.
“Der er grænser for, hvad vi borgere vil finde os i – også når det gælder den sport, vi elsker”
Men hvorfor skal atleter betale for deres lands forbrydelser, lyder et argument tit. I samme boldgade udtrykte landstræneren for det russiske herrelandshold, Velimir Petkovic, inden det netop overståede VM i herrehåndbold – som Rusland var udelukket fra – ærgrelse og forundring over, at hans spillere var udelukket. ”Hvorfor skal mine spillere og spillerne fra Belarus bære ansvaret for, hvad der sker ude i verden?”, spurgte han.
IOC synes at abonnere på den samme tænkning. Men til både Petkovic og IOC bør svaret være klokkeklart:
Fordi dine spillere er borgere i en stat, der har invaderet et andet land. Og fordi dine spillere kommer til at agere propagandamaskiner for en pariastat.
Kommer Rusland med til OL, så legitimerer vi indirekte deres krig i Ukraine. OL er den mest prestigefyldte sportsbegivenhed i verden, og Putin vil uden tvivl bruge den aktivt til at vise sig frem. Derfor skal vi trække en tydelig streg i sandet og udelukke atleter fra Rusland og Belarus. Dette må den danske regering og Danmarks Idrætsforbund gøre dem fuldstændig klart.
IOC burde have lært lektien af VM i Qatar: Der er grænser for, hvad vi borgere vil finde os i – også når det gælder den sport, vi elsker.
Debatindlægget er oprindeligt bragt i Politiken den 10. februar 2023.
