Tiden må være inde til, at vi i Europa beslutter, at vi ikke længere vil lade vores skæbne være afhængige af andre. Siden 2. verdenskrig har vi sovet tornerosesøvn i den trygge, men naive, forvisning om, at USA vil skærme os for militære trusler og at vores økonomiske velstand ikke ville blive udfordret.
Det begyndte måske at gå op for os, da daværende præsident Barack Obama på NATO-topmødet i Wales i 2014 fik gennemført beslutningen om, at alle medlemslande skal bidrage til forsvarsalliancen med mindst 2 pct. af deres bnp. Og Donald Trump satte som bekendt trumf på det i sin første embedsperiode.
Ruslands angreb på Ukraine har tydeliggjort, at vi endnu ikke har den militære kapacitet i Europa til at klare os selv.
Senest har vi fået sat ord på vores manglende økonomiske soliditet med Mario Draghis rapport i september om Europas konkurrenceevne m.v. Hvis vi vil fastholde vores økonomiske velstand og samtidig have ressourcer til de nødvendige udgifter til vores forsvar og håndtering af klimaberedskab og den grønne omstilling, så skal vi tage markante skridt for at øge vores konkurrenceevne.
Med valget af Donald Trump som amerikansk præsident er der sat en økonomisk politisk og sikkerhedspolitisk dagsorden, der ikke efterlader nogen tvivl om den nye verdensorden. Det er er måske meget godt, for nu kan ingen være i tvivl om, at der skal handles. Det gælder både i EU og i den nationale politiske dagsorden i
medlemslandene.
Ambitionen må være, at vi i Europa ikke blot reagerer som et korrektiv til beslutninger i Beijing, Washington og Moskva men kan agere på lige fod på den internationale scene.
Men det gælder også i vores nordiske samarbejde. Nordisk Råd har netop i sidste uge på deres session i Reykjavik vedtaget, at der i det kommende år skal ske en betydelig styrkelse af det politiske samarbejde i Norden. Det skal ske gennem en fornyelse af Helsingforsaftalen fra 1962, der sætter rammerne for, hvad der kan samarbejdes om i Nordisk Råd.
Ikke mindst Sveriges og Finlands beslutning om at deltage i NATO gør, at forsvars- og sikkerhedspolitik nu kan blive et nyt samarbejdsområde. Men også klima, energi og transport er blandt de temaer, der fremover formentlig bliver en del af samarbejdet. Alt sammen med det mål, at Norden skal være verdens bedst
integrerede og bæredygtige region.
Det vil styrke Norden både militært og økonomisk. Dermed bidrager det til, at vi bliver mere robuste og uafhængige i Norden; men også i Europa, da Norden jo er en del af Europa.
Af Lars Barfoed, formand for Foreningen Norden
