Alt for længe har politikere og kommissærer i Bruxelles holdt flotte skåltaler om større ambitioner for europæisk konkurrenceevne. Alt imens de flotte ord og gode hensigter har fyldt i Europa, så er væksten og konkurrenceevnen langsomt gledet ud af hænderne på Europa og direkte ind i favnen på USA og Kina.
Derfor var var der mildest talt store forventninger i Bruxelles og resten af Europas hovedstæder, da Mario Draghi, den tidligere italienske premierminister og præsident for ECB, forleden fremlagde en længe ventet rapport om, hvordan Europa kan styrke den europæiske konkurrenceevne.
Den dårlige nyhed er, at Draghis rapport slår rød alarm og tegner et dystert billede af, at EU er ved at blive kørt bagud af Kina og USA i den internationale konkurrence. Sandheden er, at den svage konkurrenceevne kombineret med en aldrende europæisk befolkning udgør en decideret ’eksistentiel krise’ for EU.
Den gode nyhed er, at rapporten på mange måder også peger meget præcist på de områder, hvor der kan sættes ind med konkret handling. Med andre ord giver rapporten os en klar retning og understreger, at konkurrenceevne ikke længere kan betragtes som en isoleret økonomisk faktor, men derimod som en integreret del af en større politisk og social dagsorden. Og det er helt nødvendigt.
For eksempel peger rapporten først og fremmest på en af de væsentligste udfordringer for europæiske virksomheder, nemlig de tunge administrative byrder, der ofte står i vejen for vækst og innovation. Draghis anbefaling om at reducere bureaukrati og gøre det lettere for virksomheder at navigere i ny lovgivning er derfor et centralt punkt, som vi med danske – men også europæiske – virksomheders øjne kun kan bakke op om. Hvis europæiske virksomheder skal kunne konkurrere globalt, skal vi sikre, at de ikke drukner i overflødige regler, men derimod får de nødvendige rammebetingelser for at kunne vokse og innovere. Det lyder som en selvfølgelighed, men er det desværre ikke.
Dernæst mener jeg, at det er helt afgørende for Europas fremtidige vækst, at rapporten kommer med meget klar anerkendelse af behovet for mere effektiv og proaktiv borgerinddragelse og social dialog. Samarbejde mellem fagforeninger, arbejdsgivere og borgere er nøglen til at opnå konsensus om nødvendige forandringer. Derfor er min klare appel også, at fremtidig europæisk lovgivning i langt højere grad bliver aftalebaseret og fleksibel. Det er til glæde for både virksomheder og medarbejdere.
Derudover indeholder rapporten også et vigtigt forslag om at indføre såkaldte 'konkurrenceevne-tjek' af ny lovgivning. Det er et yderst nødvendigt skridt, så fremtidig lovgivning ikke bliver en hindring for vækst, men derimod et redskab, der kan sikre, at europæiske virksomheder forbliver konkurrencedygtige i en global økonomi, hvor forandringer sker hurtigt.
Samlet set er rapporten på mange områder et helt og aldeles nødvendigt opråb, som bør mane til eftertanke og dernæst handling hos lovgivere i både Bruxelles og resten af Europas hovedstæder.
Det afgørende bliver nu at holde øje med, hvordan EU’s stats- og regeringsledere agerer, når de er blevet præsenteret for rapportens konklusioner på et topmøde i oktober i Bruxelles. Samtidig må det forventes, at rapporten vil spille en væsentlig rolle blandt den nye gruppe af EU-kommissærer.
Uanset hvad er det vigtigt, at både lovgivere, arbejdsgivere, fagforeninger og andre væsentlige aktører tager rapportens anbefalinger til os og omsætter dem til handling. Kun gennem samarbejde og ved at fokusere på både økonomisk vækst og social sammenhængskraft kan vi sikre, at Europa fortsat vil spille en ledende rolle på den globale scene.
Af: Christiane Miβlbeck-Winberg, Europapolitisk chef, Dansk Arbejdsgiverforening
