Debatindlæg af Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen, og Tanja Villumsen, formand for fagforeningen Pharmadanmar.
Bragt i Politiken den 16. februar 2023.
Danske virksomheder mangler kvalificerede medarbejdere, og mange opslåede stillinger bliver ikke besat. Det er dyrt for virksomhederne – og det er dyrt for Danmark.
Derfor er det helt indlysende, at regeringen bør melde sig ind i kampen om at få flere internationale studerende til Danmark. Den gode nyhed? Vi behøver faktisk ikke engang at tænke nyt og innovativt – vi kan bare fjerne nogle af de barrierer for de studerende, vi selv har opstillet.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (Moderaterne) sagde for nyligt, at Danmark skal være bedre til at tiltrække internationale studerende og fastholde dem efter endt uddannelse. En positiv melding – men nu skal der altså handling bag ordene.
"Ser vi på de tørre tal, har internationale studerende fra 2007 til 2020 bidraget med næsten 27 mia. kr. til den danske samfundsøkonomi"
Så hvad skal der gøres konkret?
Vi appellerer til, at der politisk arbejdes for at fjerne de barrierer, de studerende møder i Danmark. For eksempel nedlagde man i 2018 omkring 1000 engelsksprogede studiepladser, ligesom der er begrænsninger på, hvor mange engelsksprogede studerende, der må være på de danske universiteter.
Derudover skal vi klæde de udenlandske studerende, som allerede er i Danmark, bedre på til et arbejdsliv i landet. Den primære grund til, at udenlandske studerende forlader Danmark efter endt uddannelse, er nemlig, at de mangler viden om jobsøgning, et professionelt netværk og et kendskab til danske virksomheder.
Men det kan vi gøre noget ved – hvis regeringen vil. Løsningen kræver inddragelse af en bred vifte af interessenter, og derfor er vi også glade for, at man i regeringsgrundlaget inviterer til dialog om, hvordan man kan øge antallet af internationale studerende på relevante fagområder.
Første skridt bør være at nedsætte en arbejdsgruppe med medlemmer på tværs af fagforeninger, interesseorganisationer, virksomheder og universiteter, der skal komme med bud på, hvordan vi kan blive bedre til at overkomme nogen af de fornævnte barrierer. Det kunne danne grobund for en national strategi, der har fokus på fastholdelse og tiltrækning af internationale talenter. Men det haster.
Life science-branchen står fx i dag for næsten hver fjerde danske eksportkrone, men også her mangler der kvalificeret arbejdskraft, og behovet stiger hele tiden. Skal branchen også fremover være verdensklasse i forhold til udvikling, produktion og salg af lægemidler og medicinsk udstyr – til gavn for både samfundsøkonomien og patienter – er det helt afgørende at sikre fødekæden af kvalificerede medarbejdere.
Ser vi på de tørre tal, har internationale studerende fra 2007 til 2020 bidraget med næsten 27 mia. kr. til den danske samfundsøkonomi. Det viser en ny undersøgelse, Damvad Analytics har lavet for IDA.
Så kære regering: Drop nu fordommene om de internationale studerende som en byrde for samfundet. Det forholder sig stik modsat. Lad os skaffe den nødvendige arbejdskraft nu – til gavn for både samfundet og økonomien.
