Af Troels Lund Poulsen, forsvarsminister (V) og Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen og beskæftigelses- og integrationsborgmester i København (V)
For præcis et år siden stemte danskerne Danmark ind i det europæiske samarbejde på forsvarsområdet. Det har været et afgørende skridt for os – og for dansk sikkerhed. For vi har – heldigvis – et skæbnefællesskab med de andre europæisk lande.
Kernen af det europæiske fællesskab tegner sig klart og tydeligt i en verden, hvor krig er tilbage på det europæiske kontinent. I al sin gru har Ruslands angreb på Ukraine mindet os om, at frihed forpligter. At fred og demokrati ikke kommer af sig selv. Og at vi europæere har et skæbnefællesskab.
For Putin troede, at han kunne splitte Europa. Men hans brutale fremfærd har ført til det modsatte. Vores svar var sammenhold og solidaritet. Det er vigtigt, at Danmark aktivt – og sammen med vores allierede og partnere – præger diskussionen om, hvordan solidaritet og sammenhold fremadrettet fastholdes og udmøntes.
Vi befinder os i en grundlæggende forandret og alvorlig sikkerhedspolitisk virkelighed. Spændingerne i Danmarks nærområde øges. Vi mærker det på nærmeste hold i Østersøen, og vi ser det også i Arktis og i Nordatlanten.
Den globale strategiske konkurrence skærpes markant. Med et Kina, der positionerer sig globalt, og med et USA, der af samme grund retter sit fokus mod Asien. Og med et Rusland, som med våben i hånd ser stort på andre landes territoriale integritet.
Migrationsstrømme, terror, cyber- og hybride trusler samt trusler mod vores forsyningssikkerhed og værdikæder forbliver alvorlige udfordringer for Danmark og for Europa. Truslerne ændrer karakter og stiller nye krav. Til os som samfund og selvfølgelig også til vores forsvar. Det er det uomgængelige og barske bagtæppe, vi ikke kommer uden om.
Med angrebet på Ukraine står denne dystre grundanalyse meget, meget skarpt lige nu. Det er en krig, som meget vel kan trække ud. Det vil være vigtigt for Danmark i de næste mange år, at sammenholdet med andre lande om støtten til Ukraine fastholdes. Og uanset, hvordan krigen vil udvikle sig, skal vi indstille os på, at tænke nyt, når det gælder vores sikkerheds- og forsvarspolitik.
Det har den allerede gjort.
Et år siden i dag
Danskerne stemte for præcis ét år siden med et overbevisende flertal ja til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold. Det var en historisk beslutning, der banede vejen for, at Danmark nu kan tage aktiv del i den udvikling, der pågår i EU på forsvarsområdet.
Det giver Danmark vigtige, nye strenge at spille på.
NATO og det transatlantiske bånd er fortsat krumtappen for vores sikkerhed. Punktum. Derfor skal EU’s forsvarsdimension udvikles komplementært med NATO. Det seneste år er det blevet mere tydeligt, at hver organisation har sit fokus og sine styrker. Og at de to organisationer i praksis formår at trække på samme hammel i forsvaret af Europa og vores fælles værdier.
NATO er grundlaget for det kollektive forsvar af Europa. Og for den militære afskrækkelse af Rusland. EU har kunnet yde massiv finansiel og direkte støtte til Ukraine med våben og materiel. Og indført politiske og økonomiske sanktioner mod Rusland.
EU er generelt – og i stigende grad – ankerpunkt for flere af de sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer, som vi står til at skulle tackle nu og her. Og som må forventes at fylde endnu mere i de kommende år. Når vi ser på trusselsbilledet og den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, giver et styrket europæisk fokus på forsvar og sikkerhed – og et mere handlekraftigt EU på forsvarsområdet – mere mening, end nogensinde før. Det er grundlæggende godt, at EU bidrager mere til vores sikkerhed.
Det gælder ikke mindst gennem EU’s militære indsatser i Europas urolige nærområder på Vestbalkan og i Afrika. Og til støtte for Ukraine. Men EU har også nogle særlig forudsætninger for at kunne håndtere mange af de udfordringer, der ikke er rent militære, men som rækker bredt ind i flere dele af vores samfund: Cyber, trusler mod vores forsyningssikkerhed og kritiske infrastruktur, ekstern påvirkning og desinformation.
Endelig kan man også fremhæve forsvarsindustri og udviklingen af kapaciteter som et område, hvor EU bidrager med konkret merværdi. Og det er højaktuelt i disse år.
Vi har en forsvarsindustri i Europa, der er indstillet på fredstid og ikke på krigstid. Med krigen i Ukraine og øgede nationale forsvarsbudgetter er der derfor et betydeligt kapacitetsproblem lige nu – det gælder især ammunition til artilleri, som Ukraine akut efterspørger. Det er en strategisk udfordring for både Ukraine og Europa. Der er behov for at øge produktionen, men det kræver, at EU-landene bekræfter ordrer af store mængder på forkant. Derfor ser vi nu på mulighederne for at lave fælles EU-indkøb, så vi puljer vores ressourcer og sender et stærkt signal om købelyst til industrien. EU-Kommissionen gør også en indsats for at øge kapaciteten til at producere.
Tre eksempler på, at JA’et gør en forskel
Det er et godt eksempel på, at EU’s redskaber i stigende grad er forsvarspolitisk relevante. Og at EU i stigende grad er en del af løsningen på de udfordringer, vi står overfor. Der er derfor heller ingen tvivl om, at Danmark er bedre stillet uden forsvarsforbeholdet. Og at det har haft en håndgribelig og positiv betydning for Danmark, at vi nu ligeværdigt kan deltage i EU-samarbejdet på sikkerheds- og forsvarsområdet.
Tre konkrete eksempler. For det første kan vi nu bidrage til EU’s militære indsatser. Vi har danske træningsaktiviteter tilknyttet EU’s militære træningsmission til støtte for Ukraine. Vi har udsendt et helikopterlægebidrag til Operation Althea i Bosnien-Hercegovina, og vi genudsender bidraget andet halvår 2023. Det havde ikke været muligt for Danmark for et år siden.
For det andet deltager vi nu i det permanent strukturerede samarbejde (PESCO) på forsvarsområdet. Det gør det langt nemmere at samarbejde med vigtige partnere – både i og uden for EU på områder af strategisk interesse for Danmark. Vi indleder med at deltage i et projekt om militær mobilitet, hvor både USA, Canada og Norge sidder med ved bordet. Det havde vi ikke haft samme indflydelse på for et år siden.
For det tredje er vi blevet medlem af Det Europæiske Forsvarsagentur, der blandt andet spiller en central rolle i EU’s indsats til støtte for Ukraines ammunitionsbehov. Vi ser netop nu på mulighederne for fra dansk side at bidrage til et fælles ammunitionsindkøb ad den vej. Det havde ikke været muligt for Danmark for et år siden.
De tre eksempler viser, at forbeholdet havde en reel betydning.
Et vigtigt signal
Da vi sidste år stemte for at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, sendte vi også et stærkt signal til verden om, at Danmark som land er klar til at bidrage og løfte sin del af ansvaret for vores fælles sikkerhed. Det signal kan vi nu følge til dørs med handling.
Danmark skal deltage aktivt og påvirke det europæiske forsvarssamarbejde i en retning, der giver mening for Danmark og for europæisk sikkerhed.
EU er en helt afgørende platform for Danmark i vores interessevaretagelse i verden. Vi får en stærkere stemme, når vi er en del af et stærkt fællesskab. Vi skal være en aktiv del af verden og af Europa. Af EU og NATO.
Til gavn for danskerne og danske interesser.
