Af Mads Samsing, næstformand for HK Danmark
Der er krig i Europa. EU er rykket sammen og bakker ukrainerne op med økonomisk støtte, våben og hårde sanktioner mod Rusland. Og Putins vanvid har ført til, at Ukraine har fået status som kandidatland til EU-medlemskab. Det er et stærkt signal til Ukraine – og til Putin. Men det er ikke uden dilemmaer, og det ligger ikke lige for. Det kræver et enormt reformarbejde i Ukraine, hvis landet skal leve op til EU traktatens bestemmelser og chartret om grundlæggende rettigheder – herunder arbejdstagerrettigheder.
Men midt i det hele har det ukrainske parlament vedtaget ny lovgivning, der går stik imod EU’s værdier. Lovgivningen fjerner arbejdstagerrettigheder for lønmodtagere, der arbejder i virksomheder med mindre end 250 medarbejdere, hvilket svarer til 80% af alle virksomheder i Ukraine. Endelig ligger der et lovforslag på præsident Zelenskijs bord, som vil forbyde kollektive aftaler, introducere 12 timers arbejdsdage, give ret til at opsige medarbejdere uden saglig begrundelse og gøre det muligt at konfiskere fagbevægelsens ejendomme. Lovforslagene var fremsat før Putins angreb på Ukraine, hvilket bare understreger pointen om, at Ukraine er langt fra at kunne kalde sig et EU-parat demokrati.
Von der Leyen annoncerede i sin tale om den europæiske unions tilstand, at hun vil arbejde for, at Ukraine får problemfri adgang til det indre marked. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal EU insistere på, at ukrainske politikere vender 180 grader og sikrer, at lønmodtagerne behandles i overensstemmelse med de europæiske og globale spilleregler for anstændigt arbejde. Både for at fremme velstand og velfærd i Ukraine og for at knytte Ukraine tættere til EU med henblik på unionsmedlemskab.
EU skal selvfølgelig støtte Ukraine i krigen mod Rusland og i genopbygningen af landet. Men vi skal stille samme krav om arbejdstagerrettigheder, som vi stiller i handelsaftaler med andre lande. Det er en forudsætning for, at Ukraine kan komme i nærheden af et EU-medlemskab.
