Et vidtgående forslag om, at EU skal koordinere rekruttering af arbejdskraft fra tredjelande, bliver behandlet politisk i Bruxelles netop nu. Det går under navnet ”talent pulje”. Men det dækker arbejdskraft i bred forstand uden særlige talenter. Forslaget deler de politiske vande. I fagbevægelsen byder vi international arbejdskraft velkommen, så længe, det sker på ordnede løn- og ansættelsesforhold.
I Bruxelles er ordene smukke, når det indre marked skal tales op. Således også den del af det indre marked, der handler om at sikre tilstrækkelig, dygtig arbejdskraft til Europas virksomheder.
Prøv selv at smage lidt på ordet; ”talent-pool”. Eller ”talent-pulje”, som er den bedste danske oversættelse. Talent-pulje er navnet på et forslag fra EU-Kommissionen. Det officielle formål er ædelt: Der skal sikres tilstrækkelig, kvalificeret arbejdskraft til EU’s indre marked.
For vi skal på ægte EU-sprog ”Imødekomme det 21. århundredes grønne, digitale og demografiske overgange”.
Forslaget er banebrydende. Det er det første af sin slags, når det gælder fælles EU-lovgivning om afgang til rekruttering af arbejdskraft til EU. Altså arbejdstagere fra lande uden for EU som for eksempel Filippinerne, Sri Lanka, Albanien, Kenya, Zimbabwe eller Brasilien.
De europæiske organisationer for arbejdsgivere jubler. De kalder forslaget en hjælp mod stor og voksende mangel på arbejdskraft. Omvendt er europæisk fagbevægelse voldsomt bekymret. Det gælder også 3F.
Bekymringen skyldes, at forslaget kan bidrage til yderligere social dumping. For allerede i dag er der mange grelle eksempler på misbrug af arbejdstagere, der kommer fra lande uden for EU.
Derfor argumenterer fagforeninger som 3F for, at vi bør starte med at få de 13 millioner ledige europæiske arbejdstagere i arbejde, før virksomhederne får flere muligheder for at hente arbejdskraft udefra. Vi ønsker blandt andet, at EU’s medlemslande investerer i erhvervsuddannelser. Og vi ønsker, at vi opgraderer, styrker og forbedrer de 13 millioner ledige med de færdigheder, der er efterspurgt.
Dokumenteret behov for beskyttelse
Når der er mangel på arbejdskraft. Så skal borgere uden for EU naturligvis være velkomne i EU. Men så skal både de og alle andre arbejdstagere beskyttes bedre. For allerede i dag er problemet, at ansatte fra lande uden for EU alt for ofte og i alt for høj grad bliver udnyttet.
Det sker i et unfair ræs mod bunden. Båre tænk på DR’s og Ekstra Bladets afsløringer af grove sager fra byggeriet på Storstrømsbroen, hvor albanske bygningsarbejdere bliver snydt og misbrugt. Eller tænk tilbage på TV2’s tv-billeder fra slumlejren i Padborg, hvorfra 200 underbetalte filippinske chauffører blev sendt ud i Europa. I det første tilfælde via misbrug af den såkaldte danske ”beløbsordning” i det andet tilfælde via misbrug af polske regler og muligheder for at ansætte borgere uden for EU i Polen.
Adskillige af EU’s egne agenturer dokumenterer, at borgere fra lande uden for EU er særligt sårbare over for udnyttelse. Det gælder blandt andet:
- Høj risiko for udnyttelse og krænkelse af rettigheder
- Høj andel af arbejdsulykker i forhold til EU-borgere
- Høj risiko for fattigdom sammenlignet med EU-borgere
Der er – med andre ord – god grund til at være bekymret for, at et initiativ som talentpuljen risikerer at bidrage til yderligere social dumping af denne i forvejen udsatte gruppe af tredjelandsborgere.
En frivillig talentpulje for alle medlemslande
I forhold til forlaget om talentpuljen, så foreslår EU-Kommissionen en forordning, som de enkelte EU-medlemslande frivilligt kan tilslutte sig.
Selve talentpuljen skal forbinde virksomheder i EU med borgere fra lande uden for EU, som har færdigheder inden for digitalisering eller grøn omstilling. Men forslaget gælder også chauffører, tagdækkere, kokke, rengøringspersonale, og mange flere professioner.
Danmark er, som det eneste EU-medlemsland, ikke omfattet af forslaget om talentpuljen. I hvert fald ikke som udgangspunkt. Det skyldes det danske retsforbehold fra 1993. Men det betyder på ingen måde, at der er garanti for, at Danmark og de medlemslande, der vælger at stå uden for talentpuljen, ikke bliver berørt.
Virksomheder i EU’s medlemslande har nemlig lov til at udstationere deres ansatte i hele EU. Det gælder også ansatte fra lande uden for EU. Det skyldes reglerne og principperne om den frie bevægelighed for tjenesteydelser.
Det vil altså sige, at hvis en filippinsk rengøringsassistent bliver matchet med en arbejdsgiver i Slovenien gennem talentpuljen, kan han eller hun derfra blive udstationeret som arbejdskraft til Danmark, Tyskland, Italien eller andre EU-lande.
På den måde åbner talentpuljen for endnu en mulighed for det, vi kalder ”bagdørsproblematikken”. Altså en situation, hvor borgere, der kommer uden for EU, bliver ansat i et EU-land og derefter hurtigt sendt videre til et andet EU-land som udstationeret.
Helt som vi allerede har set det i eksemplerne med de filippinske chauffører i Padborg og de albanske bygningsarbejdere på Storstrøm, nu bare i endnu større skala. Med mindre, vi får lavet solide og gode regler, der kan stoppe misbrug og udnyttelse uanset hvilken ordning, arbejdstagere kommer ind i EU på.
Vejen til fri og fair mobilitet for alle arbejdstagere
Vi tror selvfølgelig på, det godt kan lade sig gøre at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft på fair og ordnede vilkår i EU.
Men det kræver langt bedre værktøjer og ressourcer til kontrol, håndhævelse og beskyttelse, end vi har til rådighed i dag. I forhold til forslaget om talentpuljen og alle andre former for ordninger, hvor borgere uden for EU ansættes i EU-lande, har vi mere konkret brug for blandt andet:
✓ Øget håndhævelse og kontrol: For at sikre fair konkurrence og modgå misbrug og social dumping.
✓ Sikring af gennemsigtighed: Ved at inddrage arbejdsmarkedets parter i definitionen af, hvornår der er mangel på arbejdskraft og hvordan listen over erhverv med mangler bliver til.
✓ Lukning af smuthuller: Ved at bremse postkasseselskaber og andre mystiske selskabskonstruktioner, der operer over grænser.
✓ Styrkelse af arbejdsmarkedets parter: Ved at give arbejdsmarkedets parter adgang til at sikre fair praksis og ordnede forhold, styring og koordinering på de nationale arbejdsmarkeder samt sikring af et neutralitetsprincip om overenskomster.
Det kan bidrage til, at borgere, der kommer fra lande uden for EU, kan arbejde på EU’s indre marked arbejder under samme vilkår, som europæiske kolleger. Med reel lige løn for lige arbejde og med fair konkurrence som udgangspunkt. Til gavn for både lønmodtagere, virksomheder og borgere.
Af Nadja Abelgren Olsen, EU-chef hos 3F-Fagligt Fælles Forbund
