Der er mange danske politikere, der bryster sig af, at Danmark er et grønt foregangsland. Men det er efterhånden lånte fjer. For inden for en række grønne områder er det ikke længere Danmark, der går forrest. Et af dem er energieffektivisering, hvor EU med nye grønne direktiver skubber til den danske udvikling. Det burde være omvendt. Derfor er det afgørende, at vi fremadrettet er mere ambitiøse – ikke blot for at opfylde de krav, EU stiller, men så Danmark kan trække EU i en grønnere retning og sikre, at vi når vores fælles klimamål.
I øjeblikket arbejder regeringen og embedsværket på en køreplan for, hvordan Danmark skal leve op til kravene i EU’s bygningsdirektiv. Det pålægger blandt andet medlemslandene at forbedre de dårligste 26 pct. af vores ikke-beboelsesbygninger i 2033. Med andre ord tvinger EU os til i højere grad at medtænke energirenovering og energieffektivisering i den grønne omstilling. Det er positivt, for det er et område, der alt for ofte bliver glemt – og klemt – i den politiske samtale herhjemme, hvor 2030-målet har drevet et benhårdt fokus på de kortsigtede klimareduktioner, fremfor at have øje for den mest omkostningseffektive omstilling frem mod målet om klimaneutralitet i 2045.
Energieffektivisering handler i sin enkelthed om at bruge den energi, vi allerede har, mere effektivt. Og det er vigtigt, for i dag er det fortsat kun ca. 16 pct. af vores energiforbrug, der kommer fra vind eller andre vedvarende kilder. Dertil ser vi ind i en fremtid, hvor vores elforbrug vil stige eksplosivt. Grundet blandt andet langt flere datacentre og udviklingen af PtX-anlæg anslår Energistyrelsen, at det danske elforbrug femdobles frem mod 2050. Dermed er der rigtig mange gevinster at hente, hvis vi høster de mange rentable energibesparelser, der blot står og venter derude.
Bygningsdirektivet er en oplagt mulighed for at indføre ny grøn politik, der kan sikre, at en større del af vores bygningsmasse bliver energieffektiv. Derfor bør Danmark i forbindelse med implementeringen gå foran som det gode eksempel, der kan vise vejen for de øvrige EU-medlemslande. En mere energieffektiv bygningsmasse er ikke blot godt for klimaet, men sikrer også sundere rammer for dem, der opholder sig i bygningerne, lavere energiregninger og en større robusthed ved nye energikriser.
Det er desværre ingen selvfølge, at regeringen omfavner de direktiver, der kommer fra Bruxelles. Tilbage i juni præsenterede den en skuffende køreplan for energieffektivitetsdirektivet. Fremfor at fremlægge en ambitiøs køreplan valgte regeringen at opfylde EU’s krav om nye energibesparelser gennem en skrivebordsøvelse, hvor regeringen peger på allerede eksisterende værktøjer frem for nye, der reelt ville levere på EU’s klimamål. Det er ikke sådan, man lever op til Klimalovens ord om, at Danmark skal være et ”foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden”. Det er svært at gå forrest og bane vejen for en global klimaomstilling, når man vælger ikke bare at springe over gærdet, men at gå helt uden om, når nye grønne krav pludselig er en realitet. I stedet risikerer vi, at andre lande følger Danmarks eksempel og implementerer de grønne direktiver lige så uambitiøst. Det kan koste klimaet dyrt.
Det er vigtigt at huske på, at EU-direktiverne er minimumskrav. Derfor bør det ikke blot være en ambition at leve op til dem, men at være et grønt foregangsland, der tager skridtet videre. Det er på tide, at vi trykker på speederen og lægger os i den grønne overhalingsbane. Danmark bør skubbe på den grønne udvikling i EU – ikke omvendt.
Af Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI
