EU må kæmpe for Ukraine og en ny verdensorden

Europa må droppe eftergivenheden over for Trump, ellers bliver det Asien med Kina og Indien i spidsen, der tegner konturerne til en ny verdensorden. EU må optrappe samarbejdet med Kina, siger dansk ekspert

Analyse af Hugo Gaarden

De tre store lande i Europa, kaldet E3, har taget skridt til at komme ud af præsident Donald Trumps skygge for at sikre Ukraines eksistens. De har vist en diplomatisk satsning, man ikke tidligere har set, omend eftergivenheden over for USA hænger stadig og flagrer i luften. De tre lande har ikke sagt klart, at de vil sende soldater til Ukraine for at garantere landets fremtid.

Trumps flagren og den europæiske uldenhed står i skærende kontrast til de asiatiske lande på deres sikkerhedstopmøde i Kina. Kina og Indien har lagt deres stridigheder til side. Det skal ikke være Kina eller Indien, der skal stå i spidsen for Asiens økonomiske og sikkerhedspolitiske rejsning, men begge i et parløb. De er partnere, ikke rivaler, siger deres ledere, Xi Jinping og Narendra Modi. De vil have en multilateral verden.

De står nu i spidsen for de ca. 20 lande, der mødte op til topmødet i Tianjin. Landene repræsenterer ca. 3,8 milliarder mennesker, næsten 40 pct. af verdens befolkning, mod under én milliard for de vestlige industrilande. Deres økonomiske styrke er knap 40.000 milliarder dollar mod godt 40 milliarder dollar for Vesten.

Indien har forsøgt at blive en industrination og at lokke udenlandske virksomheder fra Kina til Indien, men de bestræbelser har Trump totalt ødelagt med sin tarifpolitik på 50 pct. over for Indien. Indien har reageret lynende hurtigt, som Kina har gjort det ved at svare hårdt igen mod tariffer, så Trump bøjede sig. Nu har Indien slået kludene sammen med Kina. Vi kan i de kommende år vente bestræbelser på at etablere et stærkt finansielt modspil mod USA og dollaren for at afværge handelskrige og sanktioner.

Vi har ikke ført set en så stærk samling mod den vestlige verden, koncentreret mod USA og Trump. I den sammenhæng er det dybt bekymrende, at europæerne ikke straks ser tendensen, for den har været der længe. Det er på tide, at Europa lægger den amerikansk-stimulerede frygt for Kina til side og søger et tættere samarbejde fremfor konfrontation. Enkelte eksperter er begyndt at se dette perspektiv, også i Danmark, som det fremgår af et uhyre interessant interview i Det udenrigspolitiske Selskabs blad Udenrigs med lektor Camilla Tenna Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet.

”Det er, som om EU ikke helt har indset Kinas nye position. Det er nødvendigt at samarbejde mere med Kina. Det kan være med til at styrke EU´s konkurrenceevne og strategiske autonomi. Hvis vi stopper samarbejdet, risikerer vi mest af alt at skade os selv,” siger hun.

Det vigtigste, der er sket i EU i mange år, er, at Frankrig og Tyskland har lavet Koalitionen af Villige sammen med Storbritannien. Dermed brydes EU´s lammende énstemmighedsregler, og der er åbnet op for deltagelse af andre ligesindede lande i både forsvars- og handelspolitikken. Det bliver denne gruppe og hverken USA eller NATO, som kommer til atstå for en sikkerhedsgaranti for Ukraine, og måske bliver det denne gruppe, der bliver afgørende for forhandlinger mellem Volodimir Zelenskyj og Valdimir Putin og dermed for en freds- eller sikkerhedsorden.

Den tidligere generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, siger, at Danmark bør være en aktiv deltager i koalitionen af villige.

”Min største bekymring er den tøven, som vi ser i visse europæiske lande,” siger han.

Det altafgørende er at etablere en sikkerhedsgaranti, der bør begynde med en markant oprustning af Ukraines forsvar med europæiske og amerikanske våben mod russiske raketter og droner. Det er ikke nok at tale om en fredsstyrke efter en eventuel fred, der ifølge den tyske kansler, Friedrich Merz, ligger langt ude i fremtiden. Derfor må europæerne hjælpe Ukraine med at standse de natlige terrorangreb på byerne, f.eks. ved at købe flere amerikanske Patriot-systemer for at sende dem til Ukraine.

Hvor er de danske F-16 fly og alle andre fly? Næsten alle tyske og amerikanske kampvogne er skudt i sænk. Frankrig og Italien producerer udstyr til bekæmpelse af droner. Men hvorfor er de ikke i Ukraine? Allerede i marts drøftede de europæiske lande en plan, Sky Shield, udarbejdet af tidligere RAF-planlæggere, om at sende 120 kampfly til Ukraine, selv om det kunne føre til modreaktioner fra Rusland. Men mere skete der ikke.

Der mangler et massivt forsvar af Ukraine, og europæerne bliver nødt til at sende soldater og eksperter til Ukraine for at træne de ukrainere, der skal betjene nye avancerede forsvarssystemer og raketter, der kan ramme dybt ind i Rusland. Det kan føre til russiske modangreb, men det kan være en uundgåelig udvikling for at hindre, at Ukraine tvinges til kapitulation.

Det er også derfor, at f.eks. tyske forsvarseksperter siger, at de europæiske lande allerede nu må forberede sig på en militær indsats, der måske så småt kan begynde. Etableringen af en sikkerhedsstyrke drøftes allerede, og militære ledere har været i Kiev for at diskutere sammensætningen af en fredsstyrke med deltagelse af neutrale lande og med etablering af en afskrækkende sikkerhedsstyrke i baglandet. Men regeringerne, og især den tyske, har ikke lyst til at tale om det offentligt af frygt for et politisk bagslag.

I weekenden var udenrigsministre i København for uformelt at drøfte nye skridt om sanktioner og sikkerhedsgarantier, og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, slog endnu et slag for sanktioner, herunder konfiskering af den russiske nationalbanks knap 200 milliarder indefrosne dollars i Belgien. Regeringerne er uenige om disse ideer, men alle véd, at en sikkerhedsgaranti er det allervigtigste for Ukraine, også for at presse Putin til forhandlinger.

EU-kommissionen er ikke indrettet til at tage sig af forsvars- og sikkerhedspolitik, og derfor er det regeringscheferne, især i de store lande, der må tage tøjlerne fra EU-kommissionen. De tre store lande har erfarne og kompetente embedsmænd på topplan, der arbejder tæt sammen for at finde en sikkerhedsløsning: Günter Sautter, Jonathan Powel og Emmanuel Bonne fra Tyskland, Storbritannien og Frankrig.

Det bliver regeringerne, der denne gang skal køre løbet og ikke kommissionen som ved krigens start i 2022. De må skabe sikkerhed for Ukraine, og de må tage skridt til etableringen af en ny multilateral verdensorden – ellers gør andre det.

Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen.