Det højreskred, som jeg havde frygtet, blev ikke så markant ved europaparlamentsvalget i juni, som mange havde forventet. Heldigvis. Men EU skal levere på blandt andet det social- og beskæftigelsespolitiske i de kommende år. Ellers kan det meget vel gå den vej ved næste valg.
For mange millioner europæere kæmper med at få enderne til at mødes og føler ikke, at politikerne hverken lytter eller handler for at løse udfordringerne. Selvom EU er kommet med tiltag, der skal imødekomme den almindelige europæer, er direktivet om passende mindstelønninger stærkt problematisk. Andre tiltag som løntransparens, platformsarbejde er skridt i den rigtige retning. Men der skal mere til.
Arbejdsgiverne råber samtidig op om behovet for deregulering, der skal forbedre konkurrenceevnen. Men konkurrenceevne og ordentlige arbejdsvilkår er ikke hinandens modsætning. Tværtimod.
Vi skal ikke slække på ambitionerne om social retfærdighed og bæredygtighed og et godt arbejdsmiljø til fordel for en konkurrence mod bunden med USA og Kina, som ikke ligefrem kan bryste sig af ordentlighed og respekt for arbejdstagerrettigheder.
Vi skal stå fast på vores værdier og grundlæggende rettigheder, som gør vores kontinent til det bedste at bo og arbejde på. Europæerne har brug for at mærke resultaterne i dagligdagen. Når de går på arbejde, og når de handler i supermarkedet.
EU skal i den kommende periode komme med tiltag, der mindsker den sociale ulighed, bekæmper social dumping og arbejdslivskriminalitet og som styrker og sikrer vores grundlæggende rettigheder. Ikke mindst når det kommer til arbejdsvilkår. Der er blandt andet behov for en ret til at være offline, stærkere regler om psykisk arbejdsmiljø og øget brug af arbejdsklausuler i offentlige udbud.
Vi skal sikre, at der er anstændigt arbejde, som giver en indtægt, der dækker udgifterne til en ordentlig bolig, nærende kost, og hvad vi ellers har brug for. Det skal ikke være ekstravagant for de få. Det skal være anstændigt for de mange.
EU kan og bør tage flere skridt i den retning. Andet – som f.eks. fastsættelse af lønninger – skal de blande sig uden om. Men samlet set skal der ske en opadgående social konvergens. Kun sådan kan vi imødekomme de strømninger, der i værste fald kan ende i en frygtelig politisk højresvingsulykke.
Af: Mads Samsing, Forbundsnæstformand i HK Danmark.
