Handelskrig, menneskerettigheder og gigantbøder. Vi giver dig overblikket over, hvad der skete i EU i april her.
Med en overdimensioneret planche i hånden, startede USA’s præsident Donald Trump måneden ud med at fremlægge sine toldbomber foran Det Hvide Hus, den 2. april.
Samlet set betød det 20 procent told på varer fra EU. Dertil de i forvejen varslede 25 procent told på EU-producenter af stål, aluminium og biler.
EU-Kommissionens gik straks i gang med at konstruere et modsvar, som blev vedtaget den 9. April.
Internationale medier berettede om, at modsvaret ville være 25 procent told på varer fra især republikansk-ledede delstater, såsom sojabønner fra Louisiana, og tobak fra Kentucky. Listen nåede dog ikke at blive offentliggjort, før Trump satte 90 dages pause på alle toldsatser. Bortset fra dem, der rammer Kina.
Den 10. april meddelte EU-Kommissionen, at også EU udskyder 90 dage før modtolden træder i kraft. I mellemtiden satser Kommissionen på forhandling. Læs Jens-Kristian Lütkens beretning fra april om en ituslået tallerken, og hvordan den relaterer sig til handelskrigen her.
AI-gigafabrikker
Den 9. april præsenterede EU-Kommissionen en ny plan for, hvordan EU for alvor skal melde sig ind i AI-ræset.
Via nøgleord som konkurrencedygtighed og forenkling lægges der op til, at der skal opføres såkaldte AI-gigafabriker rundt omkring i Europa. Der findes i forvejen AI-fabrikker, et form for datacenter, der har til formål at udvikle og skalere kunstig intelligens i stor skala.
Kommissionen vil bygge de nye gigafabrikker større end de eksisterende AI-fabrikker, for et tocifret milliardbeløb.
Fabrikkerne skal optimere den digitale infrastruktur i Europa, lyder det, imens en ny ’Data Union’-strategi ingangsættes fra maj. Strategien indebærer blandt andet, at der skal være mere brug af AI i den offentlige sektor, og desuden store og kvalitetsrige datasæt tilgængelige.
Første Centralasien-topmøde
Den 3.-4. april drog Ministerrådets formand António Costa og EU-Kommissionens formand, Ursula Von Der Leyen, til Usbekistan, til det første topmøde mellem EU og Centralasien nogensinde.
Lederne fra EU og de fem centralasiatiske lande Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev her enige om at opgradere forbindelsen til et ‘strategisk partnerskab.’
Det sker på bagtæppet af Ruslands angrebskrig i Ukraine, og udviklingen i Afghanistan. Lederne blev enige om, at der fra begge sider ønskes en omfattende, retfærdig og varig fred i Ukraine.
EU er Centralasiens næststørste handelspartner.
Forfatningsændringer i Ungarn
Efter forbud mod LGBT Pride-optog i marts, fuldførte Viktor Orbáns regeringsparti Fidesz i april ændringer i Ungarns forfatning.
En række ændringer blev vedtaget den 14. april af Ungarns parlament. De tillader regeringen at forbyde offentlige arrangementer af LGBTQ-forsamlinger, samt at kunne fratage ungarsk statsborgerskab fra personer med dobbelt eller flere statsborgerskaber. Forfatningsændringen fastslår også, at der kun findes to køn, mænd og kvinder.
Lovændringen blev fulgt at store demonstrationer i hovedstaden Budapest.
Milliardbøder til Apple og Meta
Den 23. april skriblede EU-Kommissionen med strafpennen, og udskrev milliardbøder til de amerikanske virksomheder Apple og Meta.
Imens bøden til Meta er på 200 millioner euro, er bøden til Apple på 500 millioner euro. Samlet svarer det til cirka fem milliarder kroner.
Det sker, fordi EU-Kommissionen har vurderet, at de to tech-giganter har overtrådt forordningen Digital Markets Act.
Sagen, der blev indledt sidste år, drejer sig om, at Apple og Meta, på forskellig vis, ikke har givet deres brugere mulighed for at benytte sig af deres systemer uden at sikre fair konkurrence, eller uden at dele for meget personlig data.
EU-Kommissionen har givet firmaerne 60 dage til at rette op, hvorefter de kan udskrive flere bøder, så længe giganterne overtræder EU-reglerne.
