2025 er for alvor i gang! Vi har samlet de største og vigtigste nyheder fra Europa i januar. Læs med!
Polen overtog EU-formandskabet
Den 1. januar 2025 overtog Polen EU-formandskabet under mottoet “Sikkerhed, Europa!”. Et motto, der i den grad stemmer overens med de prioriteringer Polen har annonceret:
- Forsvar og sikkerhed
- Beskyttelse af mennesker og grænser
- Bekæmpelse af udenlandsk indblanding og desinformation
- Sikring af sikkerhed og erhvervsfrihed
- Energiomstilling
- Konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt landbrug
- Sundhedssikkerhed
De polske ledere ønsker at styrke EU’s modstandskraft og fremme en stærkere sammenhæng mellem medlemslandene i lyset af interne og eksterne trusler. Polens formandskab har en særlig strategisk betydning, da det ligger lige inden det danske EU-formandskab, som begynder i juli 2025. Danmark forventes at bygge videre på Polens arbejde, især inden for områder som sikkerhed og energiomstilling.
Donald Trumps ambitioner om Grønland skaber uro
En af januars helt store begivenheder var Trumps præsident indsættelse, og det er ikke gået stille for sig siden. Medmindre du har levet under en sten, så er det næppe gået din næse forbi, at Trump har et ønske om at Danmark afstår sin ret til Grønland (hør vores podcast med Aya Chemnitz her). Danmark har gjort det meget klart, at Grønlands fremtid alene ligger i Grønlændernes hænder, hvilket Europas ledere har bakket fuldt op om.
Samtidig lurer en potentiel handelskrig. Trump har truet EU med at indføre toldsatser helt op til 20% på varer fra EU, da han ikke mener, at EU køber nok amerikanske varer. Det er endnu uvist om han vil gøre alvor af sine trusler, men det er klart, at det er en sag, som Europas ledere tager meget alvorligt. EU’s Kommissær for handel & økonomisk sikkerhed har meldt ud, at han er klar til at indgå en aftale med Trump, der vil forhindre en handelskrig.
Derudover har Trump trukket USA ud af Parisaftalen. Aftalens hovedmål er at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau og at tilstræbe at holde stigningen på 1,5 grader. Dette skal opnås gennem nationale klimaplaner, hvor hvert land forpligter sig til at reducere sine drivhusgasudledninger og løbende rapportere om sine fremskridt. Aftalen lægger også vægt på at styrke tilpasning til klimaforandringer og mobilisere finansiel støtte til udviklingslande for at hjælpe dem med at håndtere klimaudfordringer
Forlængelse af sanktioner mod Rusland
EU’s udenrigsministre besluttede i januar at forlænge de eksisterende sanktioner mod Rusland, trods modstand fra Ungarn. Sanktionerne, der skal fornyes hver sjette måned, kræver enstemmighed blandt medlemslandene, og Ungarns premierminister Viktor Orbán havde truet med at nedlægge veto. På trods af dette fortsætter EU med at presse Rusland til en fredsaftale i Ukraine og fastholder, at sanktionerne skal fratage Moskva ressourcer til at finansiere krigen. EU’s udenrigschef Kaja Kallas understregede, at EU’s troværdighed står på spil i denne sag.
Kritik af valget i Belarus
EU, sammen med Storbritannien, Australien, New Zealand og Canada, har fordømt det nyligt afholdte præsidentvalg i Belarus som et „falsk præsidentvalg“. Ved valget blev Aleksandr Lukasjenko, der har været ved magten siden 1994, erklæret som vinder med 86,78% af stemmerne. Valget blev stærkt kritiseret for at være afholdt under et klima af undertrykkelse og manglende demokratiske rettigheder. Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution, der opfordrer EU til at afvise valget som ugyldigt. Lukasjenko har desuden udtalt, at oppositionsledere i Belarus enten er blevet tvunget til at gå i eksil eller er blevet fængslet. EU og dets allierede anerkender derfor ikke Lukasjenko som præsident.
Undersøgelse af X’s algoritmer
EU-Kommissionen har indledt en undersøgelse af X, for at afdække mulig fremme af ekstremistisk indhold gennem algoritmer. Undersøgelsen ledes af EU’s digitale kommissær Henna Virkkunen, som har beordret Elon Musks virksomhed til at udlevere interne dokumenter. Hvis loven er blevet overtrådt, vil EU bruge sine nye magtbeføjelser under forordningen om digitale tjenester til at sanktionere virksomheden. Kritikere har især peget på, at algoritmerne fremmer højreekstremistisk indhold i Tyskland, hvilket har fået den tyske regering til at suspendere aktiviteter på platformen.
EU’s mindstelønsdirektiv udfordret
Den danske regering har anlagt sag og ønsker at få annulleret EU’s mindstelønsdirektiv. I januar anbefalede EU-Domstolens generaladvokat, at direktivet bliver annulleret, da EU ifølge vurderingen har overskredet sine beføjelser ved at fastsætte indikatorer for en retfærdig mindsteløn. Dette anses for at stride mod EU-traktaten. Danske politikere og organisationer er stærke modstandere af direktivet, da det går imod den danske arbejdsmarkedsmodel. Der er ikke faldet dom i sagen endnu.
ECB sænker renten igen
Den Europæiske Centralbank (ECB) har igen sænket sin rente, denne gang med 0,25 procentpoint til 2,75 procent. Dette er den femte rentesænkning siden juni og sker som et forsøg på at stimulere den svage økonomiske vækst i Europa. Økonomer peger på, at den europæiske vækst fortsat er afdæmpet, og inflationen er faldende, hvilket har givet ECB grundlag for yderligere lempelser.
Flere økonomer mener dog, at ECB har været for forsigtig, og at en større rentenedsættelse kunne have været mere effektiv. Samtidig har Nationalbanken i Danmark fulgt ECB’s eksempel og justeret sine renter tilsvarende. Dette kan være gode nyheder for boligejere, da de kortsigtede boligrenter dermed også kan falde yderligere. Nogle analytikere vurderer, at der kan komme endnu en rentesænkning til sommer, hvis den økonomiske udvikling fortsat er svag. Samtidig rejser nogle kritikere bekymring for, om en meget lav rente kan mindske incitamentet til nødvendige økonomiske reformer i Europa.
Februar bliver i sandhed en spændene måned. Noget tyder på, at vi ser ind i en fremtid med både både økonomisk og diplomatisk usikkerhed.
