Marts var endnu en hæsblæsende måned. Vi giver dig et udpluk af de vigtigste begivenheder i EU i den forgangne måned her.
Historisk topmøde
På efterdønningerne af et katastrofalt møde i Washington med den amerikanske præsident Donald Trump, ankom Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj til EU-topmøde i Bruxelles torsdag den 6. marts.
Mødet fik historisk karakter, da alle medlemslande, inklusive Ungarn, bakkede op om EU-kommissionens oprustningsplan.
Planen, der blev ilddøbt ”ReArm Europe,” men nu har undergået navneskifte til ”ReArm Europe/Readiness 2030”, skal samle 800 milliarder euro til forsvar i løbet af fire år.
Medlemslandene kan bemærkelsesværdigt få lov til at overskride EU’s budgetregler og låne op til 150 milliarder euro gennem EU, så længe pengene investeres i forsvar.
Ungarn bakkede op om forsvarsaftalen, men undlod til gengæld at indgå i en erklæring om fortsat støtte til Ukraine. Alle øvrige medlemslande skrev under på erklæringen.
Klar til 2030
Hvidbogen, der nu ligger klar, har fået titlen “Readiness 2030” udpensler, hvordan investering og oprustning skal foregå.
Lån, som medlemslande kan optage gennem EU, skal foregå gennem det såkaldte SAFE-instrument (Security Action for Europe).
Minimum to medlemslande skal gå sammen om at købe våben for at kunne låne penge gennem SAFE, med krav til at dele våbenproduktionen skal foregå i Europa.
Dagen efter, fredag den 21. Marts, fik det tyske Bundesrat vedtaget den historiske grundlovsændring, der lemper Tysklands gældsbremse, så der nu er banet vej for massive tyske investeringer i forsvar.
Bilindustrien vækkes
Det blev ikke på den helt store klinge, for forbuddet mod salg af benzin- og dieselbiler fra 2035 gælder fortsat.
Men den europæiske bilindustri skal være konkurrencedygtig, forklarede EU’s transportkommissær Apostolos Tzitzikostas, da han fremlagde Kommissionens udspil onsdag d. 5 marts.
Der bliver lempet på et 2025-mål om klimareduktioner hos bilproducenter på 15 procent, og producenterne får to år mere.
EU-Kommissionens handlingsplan søger især at investere i at forbedre den europæiske batteriproduktion, så en langt større del af kan foregå indenfor EU’s grænser. Der skal findes tre milliarder euro til batteriproduktion. Målet er at blive mindre afhængig af Kina.
Også på området for selvkørende biler vil man i EU kunne konkurrere på lige fod med Kina og USA, ligesom vil efteruddanne medarbejdere i bilindustrien, så de kan overgå til elbilsproduktion.
Stor handelsaftale med Sydafrika
EU har indgået en banebrydende handels- og investeringsaftale med Sydafrika, som inkluderer en investeringspakke på 35 milliarder kroner til grøn energi og vaccineproduktion.
"Sydafrika ønsker at beskytte befolkningens sundhed, landets selvstændighed og lokale industrier. Vi som europæere ønsker at diversificere nogle af vores vigtigste forsyningskæder. Det er det, jeg kalder en sand fælles interesse," sagde Ursula Von Der Leyen i den forbindelse, skrev Ritzau.
Aftalen er en del af EU's strategi for at styrke Europas konkurrenceevne.
Opvarmning til toldkrig
Den 12. marts trådte USA’s told af 25 procent på stål og aluminium i kraft. Som svar annoncerede EU, at man ville genindføre en suspenderet gengældelsestold på amerikansk whiskey og motorcykler ved månedens udgang.
Tilbage meddelte den amerikanske præsident Donald Trump, at USA ville indføre en 200 procents told på blandt andet vin og champagne fra EU, hvis ikke gengældelsestolden blev taget af bordet.
Således blev banen kridtet op til den omfattende told, der er pålagt EU, fra 2. April 2025.
Grønland – en del af et EU-land
Samtidig med, at den amerikanske vicepræsident JD Vance ankom til Pituffik Space Base fredag den 29. marts samledes en folkemængde foran Grønlands Repræsentation i København, for at vise deres støtte til Grønland.
Ikke kun i Danmark, men også generelt i EU må vi reagere, når en stormagt forsøger at lægge pres på en mindre nation.
“Hvis det grønlandske folk ønsker det, skal vi være parate til at tage dem ind i EU hurtigt og effektivt. Vi kan tage inspiration fra Ålandsøerne, der har en særlig status i EU, og vi må være åbne for at finde en model, der fungerer for Grønland så de kan optages efter en eventuel folkeafstemning” sagde Jens-Kristian Lütken landsformand for Europabevægelsen forinden demonstrationen.
Historisk høj opbakning til EU
En måling fra Eurobarometer viste den 26. marts, at der blandt europæiske borgere er stor medvind for det europæiske samarbejde.
74 procent mener, at deres land drager fordel af at være medlem af EU. Det højeste siden 1983, hvor den første måling blev foretaget.
