Oktober har budt på lidt af hvert på den europapolitiske scene. Med flere valg, sænkelse af renter og støtte til Ukraine er der nok at tale om. Vi har samlet de vigtigste begivenheder i den forgangne måned, så du kan danne dig et overblik.
Valg i Østrig, Moldova og Georgien – Skiftende politiske vinde
Oktober har været præget af valg i flere lande. I Østrig viste valget en markant fremgang for højrefløjspartierne, hvilket afspejler en voksende skepsis over for EU i visse dele af befolkningen.
Mens Østrigerne viste en vis form for EU-skepsis, så står det anderledes til i Moldova. Der stemte et flertal af befolkningen for at indlede forhandlinger om at tilslutte sig EU. Valgresultatet understreger landets ønske om at komme tættere på Europa og distancere sig fra russisk indflydelse. Rusland havde ellers gjort en ihærdig indsats for at påvirke valget til deres fordel med åbenlys bestikkelse.
I Georgien var valget også præget af beskyldninger om valgsvindel. Her var det det Europa-skeptiske højrefløjsparti Georgiens Drøm, der løb med sejren. Ungarns premierminister Viktor Orbán var hurtig til at lykønske Georgiens Drøm, med sejren, hvilket mødte kritik fra både Danmark og andre EU-lande. EU har desuden krævet en uafhængig undersøgelse af valget. Georgiens præsident, Salome Zourabichvili, nægter at anerkende valgresultatet, hvilket skaber yderligere politisk uro.
Den Europæiske Centralbank sænker renten
På det monetære område annoncerede Den Europæiske Centralbank (ECB) en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint, hvilket sænker renten fra 3,50 % til 3,25 %. Dette er tredje gang i år, at ECB har sænket renten, som en reaktion på de økonomiske udfordringer, flere EU-lande står over for, herunder inflation og langsom økonomisk vækst. Rentenedsættelsen skal lette låneomkostningerne for både husholdninger og virksomheder og dermed stimulere økonomien. ECB’s beslutning er imidlertid blevet mødt med blandede reaktioner, da nogle økonomer frygter, at det kan føre til yderligere inflation, mens andre ser det som et nødvendigt skridt for at fremme investeringer og vækst i eurozonen.
Udrejsecentre udenfor Europa
I takt med at migration fortsat er et omdiskuteret emne i EU, har flere medlemslande åbnet diskussionen om muligheden for at etablere udrejsecentre udenfor Europa. Denne model, hvor asylansøgere behandles uden for EU’s grænser, er blevet diskuteret og har været kritiseret i flere år, men har fået ny opmærksomhed i lyset af migrationskrisen. Udrejsecentrene er tænkt som en løsning, der skal aflaste de europæiske asylsystemer og sikre, at asylansøgninger behandles på en fair og hurtig måde uden at overbelaste de enkelte medlemslande. Diskussionerne er dog præget af juridiske og etiske overvejelser, og det er endnu uvist, om der vil blive fundet en fælles europæisk løsning på problemet.
Milliardstøtte til Ukraine
Oktober bød også på en historisk afstemning i Europa-Parlamentet, hvor et stort flertal stemte for at godkende en finansiel støttepakke på 35 milliarder euro til Ukraine. Denne pakke finansieres gennem indefrosne russiske midler, og EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, kaldte beslutningen en klar besked til Rusland om, at aggressorer vil blive tvunget til at betale for deres handlinger. Støtten skal hjælpe Ukraine med at genopbygge de ødelagte områder og styrke landets kamp mod russisk aggression. Midlerne skal være en del af den bredere G7-plan om at yde Ukraine op til 50 milliarder dollars i finansiel støtte inden 2026.
EU skærper tolden på kinesiske elbiler
EU har vedtaget en forøgelse af tolden på kinesiske elbiler med op til 35,3 %, oven i de nuværende 10 %. Dette skridt blev taget trods modstand fra Tyskland og skal beskytte den europæiske bilindustri mod, hvad EU ser som unfair konkurrence fra kinesiske producenter. Dette træk understreger EU’s indsats for at sikre lige konkurrencevilkår for sine producenter og modvirke økonomisk afhængighed af kinesisk teknologi.
Hvad skal der ske i november?
En af de mest imødesete begivenheder i EU-institutionerne er udnævnelsen af den nye EU-Kommission. Selvom Europa-Parlamentet oprindeligt havde planlagt krydsforhør af de nye kommissærer i oktober, er dette blevet udskudt til november. Dan Jørgensen skal i høring i Parlamentet d. 5. november. D. 5. november er ikke kun en begivenhedsrig dag for Danmark og EU. Det er også datoen på det amerikanske valg. Uanset resultatet af valget, så skal Europa forholde sig til en ny amerikansk leder, hvilket kan give både udfordringer og muligheder.
Har vi misset noget?
I så fald er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig. Ritva Bech (rb@europabevaegelsen.dk).
