Som Konrad Adenauer sagde i en svær tid for Europa: "Vi lever under samme himmel, men har ikke altid samme horisont." Ordene er stadig aktuelle og måske mere end nogensinde før.
For mens krigen i Ukraine raser, mærker nogle EU-lande truslen fra Rusland mere direkte end andre. Det gælder især i Baltikum, Polen og Finland. Men uanset geografisk afstand har vi ét fælles ansvar: at stå samlet som Europa og forsvare vores frihed, sikkerhed og værdier.
I de seneste måneder har vi set alvorlige hændelser af overtrædelser af luftrum samt målrettede angreb på kritisk infrastruktur i lande som Danmark, Estland og Finland. Disse hændelser er ikke tilfældige, men en bevidst del af Kremls strategi. Det er en form for krigsførelse uden kugler, men med det klare mål at svække os indefra.
Rusland står over for betydelige økonomiske og politiske udfordringer. Sanktionerne og de militære nederlag i Ukraine presser landet hårdt. I stedet for at konfrontere os direkte, prøver Rusland at finde alternative veje til at undergrave vores enhed ved at skabe splittelse og tvivl.
De håber, at vi vil miste modet og vakle i troen på vores fælles sikkerhed, men vi må ikke lade os skræmme. Dette handler ikke kun om enkelte droneangreb. Det handler om en kalkuleret kampagne, der vil skabe langvarig usikkerhed og svække vores demokratiske sammenhold.
Hvis vi ikke handler nu, vil gråzonen for, hvornår vi er i åben krig med Rusland, udvides yderligere. Så klart og tydeligt formulerede Ursula von der Leyen truslen mod Europa i sin tale til Europa-Parlamentet. Og jeg kan kun give hende fuld opbakning.
Sanktionerne mod Rusland har gjort ondt, men ikke ondt nok. Derfor bør vi nu gå skridtet videre: i dag ligger der omkring 176 milliarder euro i indefrosne russiske aktiver hos Euroclear i Belgien. Et voksende flertal i EU – herunder Tyskland og flere nationale regeringer – bakker op om forslaget om at bruge disse midler som rente- og afdragsfrie lån til Ukraine.
Samtidig må vi sikre, at EU står samlet om både den økonomiske støtte og ansvaret for tilbagebetalingen, når krigen en dag er slut. Og at Rusland – som aggressor – pålægges krigsskadeserstatning, betalt med netop de midler, vi nu stiller til rådighed for Ukraines overlevelse.
Ifølge Financial Times har russiske angreb ødelagt op mod 60 procent af Ukraines kapacitet til at producere varme. Det er ikke kun en national tragedie, det er et strategisk angreb designet til at ramme os også. Hvis Ukraine løber tør for energi til vinter, vil konsekvenserne ramme hele kontinentet: prisstigninger, politisk uro og svækket opbakning til støtten. Rusland spiller kynisk på vores afhængighed og interne uenigheder.
Derfor er energisikkerhed i dag lige så vigtig som territorialforsvar. Vi må tænke beskyttelsen af vores kraftværker, rørledninger og kabler som en del af det europæiske forsvar.
Vores sikkerhed og fremtid afhænger af, at vi handler samlet og resolut. EU er ikke blot et politisk samarbejde, det er et stærkt fællesskab, der vil forsvare de værdier, vi har bygget gennem generationer.
Det handler ikke kun om Ukraine. Det handler om os alle.
Af Niels Flemming Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti
