Danmark har her i 2. halvår af 2025 EU-formandskabet midt i et geopolitisk stormvejr, hvor Europa er presset på mange fronter. Udefra af et aggressivt Rusland, der har omstillet sig til fuld krigsøkonomi. Et selvsikkert Kina, som med lang tidshorisont opruster både økonomisk, militært og teknologisk. Og et uforudsigeligt USA, der bruger told som politisk pressionsmiddel og ikke længere forsvarer den regelbaserede verdensorden. Indefra af vigende konkurrenceevne, manglende innovationskraft, et fragmenteret indre marked og et europæisk erhvervsliv, som drukner i velmente, men kvælende, regler.
Selvom danske mærkesager officielt træder lidt i baggrunden, mens regeringen sidder for bordenden, er et veldrevet formandskab afgørende for, at vi går fra skåltalerne om Draghi-rapporten til at levere de helt konkrete løsninger, som styrker Europas sikkerhed, konkurrenceevne og innovationskraft. Fra enighed om diagnosen til recepten på kuren. Det giver Danmark et stort ansvar og mulighed for at bane vejen for et stærkere Europa, der kan mere selv. Fem ting bliver afgørende for et succesfuldt dansk formandskab.
For det første skal Danmark fremme europæisk sammenhold, når de geopolitiske bølger går højt. Vi må ikke lade stormagterne presse indrømmelser ud af de 27 EU-medlemslande ét for ét. Det gælder bl.a. i handelspolitikken, hvor vi med EU-USA handelsaftalen har fået en dårlig aftale, som dog er bedre end ingen aftale. Loftet på 15 % amerikansk told på europæiske varer er ikke nogen god nyhed, men alternativet kunne have været 30 % eller mere, og nu får virksomhederne – i hvert fald indtil videre – en vis klarhed om, hvad de skal forholde sig til.
For det andet skal vi sikre fremdrift og højt ambitionsniveau på alle de gode forslag til reduktion af byrder, som Europa-Kommissionen har fremlagt og fortsat vil fremlægge. Regeringen bør have som ambition at færdigforhandle mindst to omnibus-lovpakker – og gerne flere.
For det tredje skal vi sørge for, at Europa kan mere selv, hvor det virkelig gælder. Det er de sektorer, hvor Europa har erhvervsmæssige styrkepositioner eller simpelthen ikke må være afhængig af andre. Fx forsvar, grøn energi, digitalisering, kritiske teknologier, transport og life science. Både gennem målrettede investeringer og gode rammevilkår, som sikrer at vi fremmer europæiske løsninger og teknologi.
For det fjerde skal vi udstikke rammerne for et mere fokuseret, fremtidsorienteret og fleksibelt EU-budget, der reelt styrker konkurrenceevnen. Danmark starter forhandlingerne om EU’s næste syvårige budget, som Kommissionen midt i juli præsenterede sit forslag til. Vi skal presse på for, at budgettet investerer der, hvor det gør en ægte forskel frem for at smøre midlerne for tyndt ud på de i dag mere end 40 sektorprogrammer.
Sidst, men ikke mindst, bør formandskabet være startskuddet til en styrket dansk EU-interessevaretagelse. Vi skal sætte forhandlingskapital i banken i Bruxelles, fastholde europaministerposten, arbejde endnu mere målrettet på at placere danskere i nøglepositioner i EU-institutionerne samt lade mindst halvdelen af de formandskabsforstærkninger, som Danmarks EU-repræsentation er blevet tilført fra ministerierne i København, blive i Bruxelles også efter formandskabet.
Så Danmark, også efter vi har givet formandskabsfaklen videre til Cypern, kan være med til at forme fremtidens Europa.
Andreas Geertsen, europapolitisk chef, Dansk Erhverv
