Konturerne af et nyt EU blev ikke klarere i EU-Kommissionens formandstale om EU’s aktuelle tilstand. Til gengæld blev det ganske tydeligt, hvilke udfordringer EU står over for, når det gælder fremtidens Europa, mener Europabevægelsens formand, Jens-Kristian Lütken.
Nok nævnte Ursula von der Leyen, at der i horisonten tegner sig et billede af et udvidet EU, men det var uden at sætte konkret dato på, hvornår udvidelsesprocessen sættes i gang, eller hvornår de op til ti nye lande skal være klar til at være fuldgyldige medlemmer af EU.
En proces, der vil betyde store forandringer i det nuværende EU, hvorfor Danmark skal være langt mere offensiv på den europapolitiske front, mener Europabevægelsen.
- For os er det vigtigt, at Danmark er med i EU’s maskinrum, så vi kan påvirke fremtidens EU og de konkrete dagsordner. Set med danske øjne er det i vores interesse, at udvidelsesprocessen sættes i gang snarest muligt og gerne parallelt med en diskussion om Danmark i fremtidens EU, fordi udvidelsen uvilkårligt vil påvirke den kommende europapolitiske aftale og fundamentet for den danske EU-politik, siger Jens-Kristian Lütken og fortsætter:
- Derfor er der ikke plads til, at Folketinget og danske EU-parlamentarikere går i hi, for der er nok at forholde sig til, når det gælder EU’s fremtid og Danmarks interesser i et stærkere og sandsynligvis større EU, selv om Ursula von der Leyen på EU-Kommissionens vegne ikke kom med noget konkret bud på, hvornår et eller flere lande fra det tidligere Østeuropa og Balkan bliver fuldgyldige medlemmer af EU.
Hønen eller ægget
I EU og EU-landene imellem diskuteres det, om udvidelsen kommer før diverse reformer af EU, eller om EU skal reformeres, før det kan optage nye lande.
- På nuværende tidspunkt har EU-Kommissionen 27 kommissærer – en fra hvert land – men det medfører en række ressortområderne i EU-Kommissionen, hvis formål og værdi kan diskuteres. Med den kommende udvidelse kan alle derfor se problemet i, at hvert land skal have en EU-kommissær. Også i det lys er det vigtigt, at Danmark bliver centralt placeret i fremtidens EU-Kommissioner, siger Jens-Kristian Lütken.
- Vi skal have et stærkere og mere funktionsdygtigt EU, der kan handle på alle medlemslandenes vegne og gøre Europa og EU til en væsentlig aktør på den globale scene, hvilket Ursula von der Leyen også lagde vægt på i sin tale.
- EU’s værdipolitiske grundlag handler om frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincipperne og respekt for menneskerettighederne. Disse værdier ændrer sig ikke uanset antallet af EU-kommissærer.
Den seneste danske europapolitiske aftale er fra 2008 og kom til Verden i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten, hvor et bredt flertal af Folketingets partier bl.a. var enige om, at EU skal være mere åbent, EU skal forenkles, så det bedre kan levere resultater i medlemslandene, ligesom EU skal være mere robust, så det kan håndtere globaliseringen og dens udfordringer.
- På de store linjer synes der derfor at være mulighed for en fortsat bred, dansk politisk enighed, hvorfor spørgsmålet snarere er, hvordan en ny dansk europapolitik skal udmøntes i praksis og, hvordan vi konkret forholder os til helt nødvendige EU-reformer og et udvidet EU, siger Jens-Kristian Lütken.
Ingen genvej til EU
Han finder det positivt, at Ursula von der Leyen i sin tale lagde vægt på, at optagelsen af nye lande er betinget af, at kandidatlandene lever op til retsstatsprincipperne, og der ikke findes en smutvej til til et fuldgyldigt EU-medlemskab.
- EU har derfor et stort ansvar for, at kandidatlandene kan gøre sig klare til at blive ligeværdige EU-medlemmer. At sikre kandidatlandene uafhængige domstole, frie medier, mindretalsbeskyttelse og frie valg til de politiske institutioner, siger Jens-Kristian Lütken med henvisning til, at afrapportering af EU-landenes tilstand, når det kommer til retsstatsprincipperne, også kommer til at gælde kandidatlandene.
Ovenstående udsendt som pressemeddelelse 13.september 2023.
