Onsdag den 11. november faldt der dom i Danmarks søgsmål ved EU-domstolen om mindsteløn. Bente Sorgenfrey, næstformand i Europabevægelsen og forhenværende fagforeningsformand, reagerer her på udfaldet.
Danmark og Sverige er i dag delvist imødekommet af EU-Domstolen i sagen om søgsmål om annullation af mindstelønsdirektivet.
Dommen har, med afgørelsen, trukket en streg i sandet og udtrykt en klar markering af, hvor grænserne for EU’s indblanding i lønforhold går.
Naturligvis havde jeg gerne set, at direktivet helt bortfaldt, men dommen er et vigtigt signal om, hvad EU skal- og kan blande sig i på lønområdet.
I over 100 år har den danske model leveret resultater, der har sikret gode job og Danmarks konkurrenceevne.
Dommen fastslår, at direktivet skal ændres for at respektere den bestemmelse, som blandt andet Danmark fik ind i Lissabon-traktaten, der forbyder EU at lovgive om lønforhold, organisationsret, strejkeret eller lockout.
Man skal ikke fra Bruxelles diktere, hvad man skal have i løn, hvis man arbejder i Danmark. Heller ikke, hvis vi får en overenskomstdækning under 80 procent.
Det vil være en glidebane, hvis EU blander sig i lønforhold.
Jeg er derfor meget enig med Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad, når han udtaler til Ritzau: “Det er meget positivt, at domstolen klart anerkender, at mindstelønsdirektivet er gået for langt."
Med venlig hilsen
Bente Sorgenfrey,
Næstformand i Europabevægelsen
