Vi kan ikke bekæmpe droner uden at knytte Ukraine tættere til os på forsvarsområdet, siger Jens-Kristian Lütken.
Først Polen, så Estland, og i går Danmark. Mandag den 22. september forstyrrede droner over Københavns Lufthavn flytrafikken i godt fire timer.
På et pressemøde i dag, tirsdag den 23. september, konstaterede Flemming Drejer, operativ chef i PET, at man ikke afviser, at der kigges i retning af Rusland.
"Dette angreb minder uhyggeligt meget om en provokation fra Moskva. Det stiller strenge krav til, hvordan hele EU nu forholder sig til bekæmpelse af droner," siger Europabevægelsens formand Jens-Kristian Lütken.
Store trusler med enkle midler
Opgaven for Danmark og EU er, at vi bør granske vores droneberedskab grundigt. Her kan vi passende kigge mod Ukraine, som på få år har udviklet en imponerende kapacitet til at producere og spore droner, forklarer formanden.
Ukraine udvikler og producerer specifikke anti-drone-våben, herunder interceptor-droner, til at nedkæmpe fjendtlige droner.
Mellem jul og nytår besøgte Jens-Kristian Lütken repræsentanter for droneindustrien i Lviv og oplevede, hvordan ukrainerne er opfindsomme og benytter sig af billige kinesiske droner, enhver kan købe, til at opbygge et kompliceret droneberedskab.
"EU er nødt til at indgå et tæt samarbejde med Ukraine om bekæmpelse af droner. Vi brug for Ukraine nu, for vi kan ikke bekæmpe droneangreb uden at have Ukraine tæt knyttet til os på forsvarsområdet," siger Jens-Kristian Lütken.
Hydbridkrig skal undgås
Det er en stor opgave, men det er afgørende, at krigen ikke spreder sig til at være en permanent hybridkrigstilstand.
"Hvis de russiske droneoverflyvninger fortsætter, kan det have katastrofale konsekvenser for kommercielle flyvninger i og omkring København. Hvilket flyselskab vil flyve over Kastrup, hvis droneaktiviteten fortsætter?" Siger Jens-Kristian Lütken.
Han understreger, at det er en fælleseuropæisk opgave. Ikke blot en polsk, estisk eller dansk.
Denne nyhed er oprindeligt bragt som en pressemeddelelse via Ritzau. Læs her.
