Af Asger Christensen, Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
Landmændene både kan og vil bidrage til den grønne omstilling, og det er præcis den vej landbruget skal. Vi skal nemlig reducere udslippet af drivhusgasser fra produktionen, og ikke reducere selve produktionen.
Her er det vigtigt, at EU understøtter processen mod et bæredygtigt landbrug. Vi skal støtte vigtige tiltag som carbon farming, der kan sikre, at vores landbrug ikke kun er godt for fødevareforsyningssikkerheden, men også for vores klima.
Carbon farming er et begreb, der dækker over en række metoder, hvorpå landbruget kan indfange og lagre CO2 i jorden. Carbon farming bliver en vigtig faktor for den grønne omstilling generelt, fordi det i betydelig grad kan bidrage til et klimaneutralt fødevareerhverv i fremtiden. I Jord til Bord-strategien, som blev vedtaget i 2021, nævnes carbon farming, som ”en ny grøn business-model”, og det er tydeligt, at det har fanget EU’s interesse. Med rette. Det er dog stadig et ret nyt område inden for EU-lovgivningen, og det viser sig bl.a. ved, at det endnu ikke helt er afklaret, hvilke tiltag der falder inden for carbon farming. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får en bred definition, der anerkender alle landmændenes vigtige initiativer. Her tænker jeg bl.a. på at inkludere brugen af foder, der mindsker husdyrs metanudledning. For mig skal carbon farming ikke kun handle om kulstofudledninger, men drivhusgasser generelt.
Et andet vigtigt carbon farming-tiltag, som Danmark faktisk er foregangsland indenfor, er brugen af pyrolyseteknik til produktion af biokul. Her omdannes overskudsmateriale fra landbruget til biokul under meget høje temperaturer. Pga. de høje temperaturer er CO2-udledningen ved produktionen minimal. Biokullet binder CO2’en, som ellers normalt ville være blevet udledt til atmosfæren ved afbrænding af overskudsmaterialet, og det er derfor en måde at mindske udledningen af CO2 ved landbrugsproduktion. Biokul har også den fordel, at det kan spredes på markerne og forbedre indholdet af næringsstoffer i jorden. Pyrolyseteknologien er desuden på finansloven og er derfor en tværpolitisk prioritet i Danmark.
EU spiller en vigtig rolle i udviklingen af carbon farming. En af de måder, EU kan understøtte carbon farming på, er ved at sikre, at medlemslandene lærer af hinanden. Det har jeg været med til at sørge for ved at holde et seminar om carbon farming-initiativer i landbrugsudvalget i Parlamentet. Her inviterede jeg Peder Nickelsen fra Stiesdal Skyclean, ind for at fortælle om deres Skyclean-anlæg, der netop udvikler pyrolyseteknik til produktion af biokul. Jeg er stolt af, at vi i Danmark kan inspirere landmænd i hele Europa, fordi vores landbrug er blandt de førende inden for den grønne omstilling og teknologien.
Udover at EU giver mulighed for at dele inspiration medlemslande imellem, er det også på EU-niveau, der bør fastsættes fælles retningslinjer og regler for carbon farming, så landmændene konkurrerer på lige vilkår. EU Kommissionen arbejder lige nu på et lovforslag, der skal gøre carbon farming til en anerkendt del af landbruget og klimaindsatsen. Det er positivt, for det giver netop mulighed for, at landmændene kan bruge deres potentiale til at medvirke til den grønne omstilling. Landbrug og klima er nemlig ikke hinandens modsætninger – det er hinandens forudsætninger.
Carbon farming er altså et godt eksempel på et område, hvor Danmark har gavn af EU og EU har gavn af Danmark. Og hvor vi sikrer os, at vi udnytter landbrugets fulde potentiale. Det, synes jeg, giver rigtig god mening.
