Med Kommissær for Udvidelse, Marta Kos’ ord er det et ”meget realistisk perspektiv”, at EU står foran sin ottende udvidelse inden 2030. Og med Kommissionens kommende udspil til en Udvidelsespakke, er vi måske allerede et skridt nærmere.
Den sikkerheds- og geopolitiske situation gør, at vi må rykke tættere sammen i Europa og invitere flere indenfor, så vi kan sikre stabilitet på kontinentet og udbrede og forsvare de europæiske værdier som demokrati, retsstaten og de fundamentale rettigheder.
Men i en ny udvidelse er det afgørende at tage hensyn til det danske arbejdsmarkeds absorberingskapacitet i forhold til den øgede mobilitet for tjenesteydelser og arbejde. Det kræver, at vi proaktivt iværksætter yderligere handling på EU-niveau og i Danmark for at bekæmpe social dumping og arbejdskriminalitet, og at vi styrker håndhævelsen af lønmodtagernes ligebehandling.
Derfor stiller den kommende udvidelse både krav til kandidatlandene men i lige så høj grad til os selv og resten af EU’s nuværende medlemslande.
En mere social retfærdig udvidelse
De nye kandidatlande skal selvfølgelig leve op til Københavnerkriterierne, der blandt andet betyder, at de skal sikre stabile institutioner og gennemføre EU’s samlede regelværk – hverken mere eller mindre.
Østudvidelserne i 00’erne lærte os dog, at det, at åbne for mindre velstillede lande end os selv, skabte nye udfordringer i forhold til social dumping og udnyttelse af vandrende arbejdskraft. Udfordringer som mange lande fortsat kæmper med. Og hvad vi ydermere lærte var, at disse udfordringer rækker udover Unionens grænser og har bredt sig til tredjelandsborgere, der udgør et stadigt voksende segment af den samlede europæiske arbejdsstyrke.
En anden udfordring har været den såkaldte ’brain drain’ af Østeuropa, der har trukket store mængder af kvalificeret arbejdskraft fra øst mod vest. Dette har ført til mangel på arbejdskraft i hjemlandene, undermineret lokale økonomier og skabt en uskøn opdeling af Europa i et A- og B-hold, der truer sammenhængskraften og fællesskabet.
Udvidelsen har på den anden side også styrket det indre marked og bidraget til at mindske den generelle lønindkomstulighed i EU, hvilket ikke mindst er drevet af den økonomiske vækst i de nye medlemslande.
Derfor skal den kommende udvidelse finde de rette balancer. Men først og fremmest må den være en socialt retfærdig udvidelse, der har fokus på at sætte lønmodtagerne i centrum og sikre stabilitet, velstand, sammenhængskraft samt udbredelse af de europæiske værdier.
Fair mobilitet og styrkede sociale parter
En social retfærdig udvidelse kræver, at Europa er gearet til at understøtte fair konkurrence og ordnede forhold på det europæiske arbejdsmarked samt fortsat støtter op om en opadgående social konvergens. Derfor har FH også budt Kommissionens udspil til en fair mobilitetspakke velkommen.
Fair mobilitet betyder i vores øjne, at det nye europæiske sociale sikringspas både gør det nemmere at fastslå arbejdstagernes sociale sikring og at løsningen bliver kompatibel med nationale systemer udviklet af de sociale parter, fx det nyligt lancerede id-kort på de større byggepladser i Danmark, for at forbedre transparensen, forebygge misbrug og styrke lønmodtagernes rettigheder.
Derudover er en styrkelse af Den Europæiske Arbejdsmyndighed (ELA) helt afgørende for at sikre bedre håndhævelse af reglerne, ligesom der skal være klare regler for reelle udstationeringer af tredjelandsborgere samt pligt til at begrænse underentreprenørkæder.
Dernæst skal der være fokus på at styrke de sociale parter i kandidatlandene. Det kan vi blandt andet gøre ved, at EU afsætter flere støttemidler i forbindelse med den nye flerårige finansielle ramme (MFF 2028-2034) til det kommende Instrument for Pre-accession Assistance IV til at opbygge arbejdsmarkedsinstitutioner samt til kapacitetsopbygning af social dialog og reelt uafhængige arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger.
Med andre ord må de nuværende medlemmer af EU tage ansvar for at skabe forudsætningerne for en fair mobilitet, inden vi lukker nye medlemslande ind. Kun ved at insistere på det og på at optagelsesprocessen forbliver meritbaseret for de nye lande, kan vi sikre, at EU’s næste udvidelse bliver social retfærdig.
Dorthe Andersen, Daglig leder af FH’s Bruxelleskontor
