Af: Asger Christensen, Medlem af Europa-Parlamentet, Venstre
Kommissionens forslag til en ny EU-lov om naturgenopretning har været genstand for meget debat i Europa-Parlamentet de sidste par måneder. Ikke kun fordi forslaget i sig selv var helt håbløst, men fordi Kommissionen har været desperate i deres forsøg på at overbevise os medlemmer om, at vi skulle stemme “for” forslaget. Det har jeg aldrig oplevet før. En meget mærkelig proces.
Når både det indholdsmæssige og processuelle i en lovgivning er så skævt, så er det klart, at det får konsekvenser for det parlamentariske arbejde. Ja, faktisk har det fået både Landbrugsudvalget og Fiskeriudvalget til at stemme forslaget ned. Selv i Miljøudvalget blev én stemme afgørende for at stemme hele forslaget ned. Det vidner om en stor politisk uenighed – både om det konkrete forslag og om måden man har valgt at presse forslaget forhastet igennem.
For naturgenopretning er en nobel tanke. Men vi bliver nødt til at have en ting for øje: Jorden kan kun bruges én gang! Og hvis det står til EU-Kommissionen skal stadigt flere arealer inddrages til naturgenopretning.
Jeg er meget positiv over for naturgenopretning og et øget fokus på vores biodiversitet. Hjemme på min egen gård har jeg valgt at så blomsterbrak med 25 forskellige planter for at øge biodiversiteten på mine marker. Men når det kommer til den foreslåede lovgivning, er det slet ikke klart, hvad det vil få af konsekvenser i virkeligheden. Det er simpelthen helt på månen.
Kommissionen har lavet en foreløbig konsekvensanalyse, men den er utrolig mangelfuld. Der er flere punkter, hvor det er helt uklart, hvad lovgivningen vil have af konsekvenser.
De har slet ikke redegjort for fødevareforsyningssikkerheden. Hvordan hænger det sammen med de nuværende udfordringer?
Det kan få alvorlige konsekvenser for fødevareproduktionen, hvis vi udtager endnu flere arealer, end dem der allerede er beskyttet af blandt andet Natura2000 og fugle- og habitatsdirektivet. Vi løber simpelthen tør for plads. Jorden kan jo kun bruges én gang.
Et andet spørgsmål, der mangler at blive svaret på, er hvad det koster? Der er lavet beregninger for miljøet, men hvad med husejere, landmænd, fiskere og den vedvarende energi? Hvordan ser regnestykket ud for dem?
Og så vil Kommissionen have, at vi tager udgangspunkt i årstallet 1952. Vil det sige, at vi skal fjerne alt den asfaltvej, vi har lagt siden? Og hvad med hjemme på min gård? Skal jeg til at pløje med heste igen? Det vil jo være helt ude i hampen.
De spørgsmål skal jeg have besvaret, før jeg kan beslutte mig for, hvad jeg vil stemme. Jeg nægter simpelthen at stemme i blinde. Derfor er jeg også helt uforstående overfor venstrefløjens propaganda i den her sag. De tager naturen til gidsel, bruger NGO’erne som våben, og beskyder os for at være sorte. Men helt ærligt, hvordan kan I stemme for en lovgivning, hvor I ingen idé har om, hvilke konsekvenser lovgivningen vil få ude i den virkelige verden?
For mig som landmand, der hver dag arbejder både i og med naturen, bekymrer det mig, at man på venstrefløjen forsøger at fiske stemmer med bind for øjnene – og så endda under dække af, at det skulle være godt for naturen. Det er hverken Jeres vælgere eller naturen tjent med.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg gerne vil have naturgenopretning! Jeg vil gerne have mere biodiversitet! Men jeg vil ikke stemme symbolsk. Det er det venstrefløjen gør, når de lukker øjnene for den konkrete lovtekst og stemmer ”for” uanset, hvad der står på papiret. Det er noget værre stemmefiskeri, som de tror, de vinder på, bare fordi loven kaldes for ”naturgenopretning”. Men set fra min stol er det at blæse på de mennesker, der skal leve med konsekvenserne af lovgivningen.
Så lad mig slå en ting helt fast: Naturgenopretning, energiproduktion, biodiversitet og fødevareproduktion har alle en plads i fremtidens natur. Men der er brug for realisme ikke idealisme. Jeg vil ikke stemme en lovgivning igennem, som vi ikke kender konsekvenserne af. Vi skal derimod have en naturgenopretningslov, der er gennemarbejdet og konstruktiv.
Respekten for både demokratiet og naturen skal tilbage i Parlamentet, så vi kan få indført en naturgenopretningslov, der kan få gang på jord, og som rent faktisk vil være til gavn for naturen. Det kræver tid og hårdt arbejde, at finde den bedste løsning for naturen. Derfor skal vi ikke forhaste lovgivningen og presse den igennem på rekordtid, bare fordi der nærmer sig en valgkamp. Det håber jeg, at både Kommissionen og venstrefløjen vil lytte til. Kun på den måde passer vi på vores demokrati og vores skønne natur.
