
Som led i arbejdet med at styrke unges engagement i demokratiet inviterer Jada – medlem af Det Europæiske Ungeråd og elev på Aarhus Gymnasium Tilst – til EU-event. Det seneste år har Jada været aktiv i Ungerådet, hvor hun bl.a. har været med til at udarbejde to holdningspapirer, som er blevet præsenteret for politikere både på Christiansborg og i Bruxelles.
Tirsdag den 17. marts 2026 får Aarhus Gymnasium Tilst besøg af en række politikere til EU-debat moderet af Jada med fokus på bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's klimaregler.
