
Hvordan påvirker sociale medier vores syn på verden – og hvad gør EU for at beskytte demokratiet og den grønne omstilling?
I forbindelse med Danmarks EU-formandskab inviterer Europabevægelsen til en række interaktive workshops, hvor vi sætter fokus på forskellige temaområder inden for EU. Kom forbi og bliv klogere på alt fra desinformation, til klima og sikkerhedspolitik!
områder hvor interaktiv workshop om sociale medier, desinformation og EU’s rolle på Møns Folkemøde.
Europabevægelsen inviterer til en interaktiv workshop om sociale medier, desinformation og EU’s rolle på Møns Folkemøde.
Unge får i stigende grad deres nyheder via sociale medier som TikTok og Instagram – men hvad er egentlig sandt, og hvem står bag informationen? Desinformation florerer især i debatter om politiske spørgsmål og globale udfordringer som klimaforandringer, energi og miljø. I denne workshop ser vi nærmere på, hvordan EU forsøger at sikre en mere ansvarlig digital offentlighed – og hvorfor det har betydning i de store spørgsmål om både demokratiet og klimaet.
Sammen undersøger vi spørgsmål som:
Hvordan forsøger EU at sikre, at vi kan stole på det, vi ser online – også i vigtige debatter om f.eks. klima og demokrati?
Hvilken betydning har reguleringer for unges ytringsfrihed og informationsvaner?
Hvordan kan man spotte falske nyheder og greenwashing – og hvorfor er det vigtigt i en tid med klimakrise?
Deltagerne arbejder med konkrete eksempler og diskuterer, om – og hvordan – EU bør gribe ind over for digitale platforme, der påvirker vores viden og holdninger til samfund og klima.
Tidspunkt: Fredag den 22. august 2025, kl. 10.00–10.45
Sted: Møns Folkemøde
Målgruppe: Unge, undervisere og alle med interesse for demokrati, klima og digital dannelse
Formålet er at styrke kritisk sans og give indsigt i, hvordan EU arbejder med digital regulering for at beskytte demokratiet og sikre en oplyst debat – også om klima og bæredygtighed.
Er du lærer eller underviser for en klasse i enten udskolingen eller på gymnasiet? Vi vil rigtig gerne skræddersy workshoppen til jeres elever! Send en mail til eb@europabevaegelsen.dk for at tilmelde jer en af vores tre workshops på Møns Folkemøde.
