Forestillingen om at verden kulturelt og politisk er delt op i en østlig sfære og en vestlig sfære er helt afgørende for at forstå moderne græsk historie og forholdet til Europa. Var Akropolis og det græske sprog ikke bevaret gennem 2500 år, er det ikke sikkert at Grækenland kulturelt ville blive regnet som en del af (Vest)Europa. Men Renæssancen og den europæiske oplysningstid førte til udviklingen af ideen om ’det græske ideal’ og den romantiske forestilling om at nutidens grækere var direkte efterkommere af antikkens grækere. Derfor blev den græske kamp for selvstændighed set som første skridt i retning af en verdensomspændende genfødsel af antikkens ånd og derved kom den nye græske stat i 1830 til at tjene europæiske idealer.

Gennem 200 år har kulturelle og politiske strømninger i Grækenland positioneret sig i forhold til og i opposition til disse udefrakommende idealer, som gerne ignorerede lokale forhold og traditioner. Foredraget vil således sætte fokus på Grækenlands historisk ambivalente forhold til Europa, men også på de aktuelle udfordringer med økonomisk krise, flygtninge og forholdet til nabolandene på Balkan og til EU. Nutiden bliver sat i perspektiv til tre historiske perioder, som har haft afgørende betydning for udviklingen af moderne græsk identitet og forholdet til Europa: Antikken, Det Østromerske Rige og Det Osmanniske Imperium.

Forelæsning ved Ph.D. Trine Stauning Willert, Freelance/(KU)

Torsdag d. 9. april
Kl. 19-21
Nørregade 11-19, Rønne (Bornholms Tidende)