Webinar: 10 år efter Brexit-afstemningen: Hvor er UK på vej hen?

Vær med, når Europabevægelsen sætter fokus på forholdet mellem Storbritannien og EU – og få et unikt indblik fra Danmarks tidligere ambassadør i London, Claus Grube.

I 2026 er det ti år siden, briterne stemte om Brexit, og fem år siden Storbritannien officielt forlod EU. Landet står i dag tilbage med en begrænset handels- og samarbejdsaftale med sine tætteste naboer og største eksportmarked. Siden da har verden ændret sig dramatisk – krige, energikriser og nye økonomiske realiteter har sat Brexit i et nyt lys. Stadig flere briter erkender i dag, at beslutningen om at forlade EU måske var en fejl.

Men hvad betyder det for fremtiden? Er der realistiske udsigter til, at Storbritannien igen nærmer sig EU – måske endda vender tilbage – eller vil landet fortsat forsøge at finde sin egen vej mellem stormagterne USA, Kina og EU?

Claus Grube, der har mange års erfaring fra både Udenrigsministeriet og som Danmarks ambassadør i London, giver sit bud på, hvor Storbritannien er på vej hen, og hvordan man i EU ser på forholdet til briterne i dag.

Webinaret modereres af Bente Sorgenfrey, næstformand i Europabevægelsen, som vil lede samtalen og stille skarpe spørgsmål til Claus Grube.

Der vil undervejs også være mulighed for at stille spørgsmål fra deltagerne.

📅 Tidspunkt: 1. december kl. 16.00-17.00
💻 Sted: Online på Zoom– link fremsendes ved tilmelding
🗣️ Deltager: Claus Grube, Danmarks tidligere ambassadør i London og Bente Sorgenfrey, næstformand i Europabevægelsen
📩 Tilmelding i nedenstående formular.

Vil du med?

Medlemskab

Det koster 200 kroner om året at være medlem af Europabevægelsen. Din støtte er med til at gøre vores arbejde muligt, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har en god ide til et nyt projekt. Du kan også blive aktiv dit lokaleområde, se siden regioner.

Bliv medlem

Kontakt
europabevaegelsen@europabevaegelsen.dk
+45 33 141 141
Den Danske Europabevægelse
CVR: 46113128
Rosenørns Allé 35, 1. th., 1970 Frederiksberg C.
envelope linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram