Studietur til Sydslesvig med Sort Sol 5. – 7. oktober

Studietur til Sydslesvig med Sort Sol 5. – 7. oktober

Europabevægelsen arrangerer nu igen en spændende medlemsrejse, denne gang til Tønder og Flensborg. Vi har placeret disse ture på lige præcis det tidspunkt, hvor man kan opleve Sort Sol.

Få en uforglemmelig oplevelse, når de enorme stæreflokke søger ly for natten i tagrørene.

Vores lokalkendte turleder Martin Andresen kender fuglenes tilholdssteder, og kan fortælle mangt og meget om fuglene og naturen i det sønderjyske.

Vi besøger sluserne i Vadehavet, Højer by og hvis muligt Virksomheden Højer Pølser, der især er kendt for deres kvalitetsprodukter udi kød og pølser. Vi kommer til at se den vestligste grænseovergang, Møgeltønder og Schackenborg, Tønder by med det berømt Wegner Tårn, hvor man kan se de mange Wegner stole og nyde udsigten over marsken fra det gamle vandtårn, Kniplinge Huset og den imponerende Kristkirke samt hyggelige Uldgade og Vidåen.

Turen går forbi Flensborg, hvor Istedløven atter knejser på den gamle kirkegård. Vi besøger Generalkonsul Annette Lind i residensen i Flensborg, oplever Flensborg by og slutter af med besøg på Historiecenter Dybbøl, hvor vores egen Kesse viser rundt. Det bliver kanon!

Martin Andresen, som er født og opvokset i marsken, og historiker Kristian ”Kesse” Jørgensen, som i sin ungdom og under alle studieår var vejleder på Historiecenter Dybbøl Banke, er denne gang rejseledere.

Der vil være opsamling / afsætning på Sjælland og i Nyborg og Lunderskov.

Medlemmer fra Fyn og Jylland kan blive afhentet på Lunderskov station ved henrejse og vil kunne tage toget fra Sønderborg ved hjemrejsen. Nærmere informationer følger.

Turen inkluderer:

  • 2 overnatninger på 3* hoteller i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • Egen bus under hele turen
  • Alle udflugter og besøg, samt entré til Historiecenter Dybbøl Banke
  • ALLE måltider (2 x middag + 3 x frokost)


Pris pr. deltager i delt dobbeltværelse kr. 4.000,-
Tillæg for ikke-medlemmer kr. 200,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.145,-

Tillæg for deltagere, som kører med bus fra/til København kr. 1.000,-

Læs det fulde program her

Tilmelding via formular herunder eller via link her

Arrangement information

}  oktober 05, 2025 til oktober 07, 2025
  søndag, 20:34 til 20:34

Arrangør

Del arrangement