Ukraines sikkerhed, frihed og demokrati er en fælles europæisk dagsorden. EU bør påtage sig et større ansvar på den globale scene, og man kan passende begynde med at oprette en ny kommissærpost med koordineringen af Ukraines genopbygning som eneste portefølje.
Af Jens-Kristian Lütken, Europabevægelsens formand
Den politiske uge var knapt begyndt, før den på mange måder toppede med et overraskende besøg af Ukraines præsident Zelenskyj.
Jeg var på vegne af Europabevægelsen så privilegeret at være inviteret til sammenkomsten i Fællessalen på Christiansborg, hvor jeg sammen med en række andre organisationer fik mulighed for at hilse på Zelenskyj, som Europabevægelsen udnævnte til Årets Europæer i 2022.
Som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde til os i Fællessalen, så er Ukraines kamp også vores kamp, fordi det handler om vores fælles, europæiske værdier – om frihed, demokrati og lighed.
Zelenskyj er overbevist om, at Ukraine vil sejre, så længe Ukraine kan stole på sine europæiske venner, hvilket understreger vigtigheden af, at EU står samlet. At et samlet EU har stor betydning for Ukraines fremtid som et selvstændigt, demokratisk og frit land blev understreget af, at Zelenskyjs fra København fløj til Athen for at mødes med Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis. Men nok så vigtig var der en uformel middag mandag aften, hvor præsidenter og premierministre fra Serbien, Moldova, Montenegro, Rumænien, Kosovo, Nordmakedonien, Bulgarien og Kroatien foruden formanden for ministerrådet i Bosnien og Hercegovina deltog foruden EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen og Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd.
Vigtigt, fordi det viser Rusland, at også Balkanlandene kan regne med EU. Og som Zelenskyj udtalte på Telegram, så var dagsordenen i Grækenland alt det, som vi sammen kan gøre for at beskytte menneskeliv og frihed i vores fælles europæiske hjem.
Ukraines nationaldag
Mens mandag den 21.august 2023 blev en historisk dansk dag, er dagen i dag – 24.august – Ukraines Nationaldag, hvilket også er en god anledning til at se på forholdet mellem EU og Ukraine. Målet er, at Ukraine bliver medlem af EU, når landet er parat til det og kan efterleve de politiske og økonomiske betingelser beskrevet i Københavnerkriterierne.
Forud for et ukrainsk fuldgyldigt medlemskab af EU ligger derfor en kæmpeindsats, når krigen slutter, og Ukraine har sejret. Genopbygningen af Ukraine vil kræve enorme ressourcer, hvilket EU må tage ansvaret for at koordinere og lede, da det handler om hele Europas frihed og sikkerhed.
Selvom USA er særdeles engageret i Ukraines fremtid og har ydet massiv økonomisk og militær støtte til landet, er det ikke givet, det fortsætter uanset udfaldet af næste års præsidentvalg i USA. En ny måling fra CNN viser, at 55 procent af amerikanerne er imod yderligere finansiering til at støtte Ukraines krig mod Rusland.
Selv hvis USA’s militære støtte til Europa og Ukraine fortsætter efter præsidentvalget i 2024, vil USA sandsynligvis have mindre appetit på økonomisk støtte på lang sigt, uanset valgudfaldet. Derfor er det vigtigt, at EU, der har tildelt Ukraine kandidatstatus og anerkendt landet som en del af Europa, vedstår sig de forpligtelser, der følger af dette løfte, og derfor proaktivt arbejder for at fremme denne proces.
Når Ukraine skal genopbygges på alle niveauer, forudsætter det en koordineret og fokuseret EU-indsats, så landet kan imødekomme Københavnerkriterierne og blive fuldgyldigt og ligeværdigt medlem af EU. Derfor bør EU fra 2024 i forbindelse med valget til EU-Parlamentet og sammensætningen af en ny EU-Kommission få en egentlig kommissær med ansvaret for genopbygningen af Ukraine.
75 år for samarbejde i Europa
Og apropos genopbygningen af Ukraine og stabiliseringen af Europa er det i år 75 år siden, at 800 europæiske politikere, redaktører og erhvervsfolk med den engelske statsmand Winston Churchill i spidsen mødtes i Haag for at diskutere Europas fremtid.
Congress of Europe blev starten på Den danske Europabevægelse, der blev stiftet den 11. august 1948 i forlængelse af, at en række fremtrædende danske parlamentarikeres deltagelse i Haag-kongressen – blandt andre Thorkild Kristensen (V), der havde været finansminister 1945-47, og som blev Europabevægelsens første danske formand. Af andre prominente danske deltagere i Haag var Frode Jakobsen (S), Per Federspiel (V), Ole Bjørn Kraft (K) og skibsreder A.P. Møller.
To verdenskrige i løbet af to generationer skabte en fælles dagsorden: Aldrig mere krig i Europa, samarbejde skulle afløse konflikt, hvorefter den bundne opgave var at genrejse et krigshærget kontinent.
Der er stadig fælles udfordringer og bundne opgaver i Europa – f.eks. når det kommer til følgerne af den globale opvarmning, de stigende energipriser, der rammer hele Europa, og bekæmpelse af international terrorisme og kriminalitet, selv om Ruslands brutale invasion af Ukraine og endnu en krig på det europæiske kontinent præger dagens europæiske dagsorden.
Imidlertid har de en ting til fælles med udfordringerne for 75 år siden: De kræver et stærkere og mere forpligtende EU-samarbejde, hvorfor Europabevægelsen mener, at EU-samarbejdets næste store udfordring og opgave bliver at sikre, at EU tager et globalt ledelsesansvar.
