I sidste uge præsenterede EU-Kommissionen sin plan for at styrke Europas konkurrenceevne gennem et øget fokus på uddannelse og kompetenceudvikling af den europæiske arbejdsstyrke, men hvad er det reelt for et problem, den nye strategi skal løse?
Færdighedsunionen. Union of Skills. Plan for kvalificeret arbejdskraft. Kært barn har mange navne, og det samme har EU-initiativer nogle gange.
Helt sikkert er det dog, at i en tid med stigende global konkurrence og hurtig teknologisk udvikling står EU over for en betydelig udfordring: Europa sakker agterud både hvad angår konkurrenceevne og udviklingen af nødvendige færdigheder. Dette gælder både grundlæggende færdigheder og avancerede kompetencer inden for STEM (Science, Technology, Engineering, and Mathematics).
Derfor er det ikke kun administrative byrder og bøvlet lovgivning der gør, at EU’s konkurrenceevne er under pres. EU sakker også bagud, fordi arbejdsstyrken ikke besidder de nødvendige færdigheder til at imødekomme kravene på arbejdsmarkedet.
Den triste sandhed er, at mange europæere mangler helt basale færdigheder som læsning, skrivning og regning. En ud af fem europæer i den arbejdsdygtige alder har vanskeligheder med at læse og skrive. For skoleeleverne er situationen også kritisk. Cirka en ud af tre 15-årige har svært ved at forstå og anvende matematik i virkelige situationer, og en ud af fire kan ikke forstå simple tekster. Selvom virksomhederne er gode til at inkludere alle medarbejderne, så siger det alligevel sig selv, at dén mangel på basale færdigheder begrænser den enkeltes evne til fuldt ud at deltage i samfundet og på arbejdsmarkedet.
F.eks. var det kun 56 procent af EU's borgere i alderen 16-74 år, der i 2023 havde mindst basale digitale færdigheder ifølge Eurostat. EU’s målsætning er, at 80 % af befolkningen skal have mindst basale digitale færdigheder inden 2030, men nogle lande halter alvorligt bagefter og har kun omkring 30 procent af befolkningen med basale digitale færdigheder.
Men det er ikke kun på basale færdigheder, at EU risikerer at blive hægtet af. Det gælder også inden for avancerede færdigheder, f.eks. inden for STEM, som er afgørende for innovation og teknologisk udvikling.
Samlet set falder EU bagud i forhold til andre globale aktører, når det gælder færdigheder. USA har en højere grad af digitalisering og avancerede færdigheder, mens Japan og Kina har gjort betydelige fremskridt inden for teknologisk innovation og uddannelse.
Det er derfor, Europa-Kommissionen har lanceret initiativet "en Færdighedsunion" samt handlingsplaner for grundlæggende færdigheder og STEM. Målet er at styrke EU-borgernes kompetencer, beskytte den sociale model og støtte virksomhedernes konkurrenceevne ved at sikre, at arbejdsstyrken har de nødvendige færdigheder til at klare sig i en moderne økonomi.
Det er helt afgørende, at medlemslandene og EU investerer i uddannelse og livslang læring for at sikre, at borgerne kan tilpasse sig de hurtigt skiftende krav på arbejdsmarkedet.
Derfor skal det i første omgang mødes med ros, når EU-Kommissionen har fokus på, at arbejdskraft med de rette kompetencer kan være en katalysator for vækst og styrket europæisk konkurrenceevne.
En plan alene er dog ikke nok. Der skal handling bag ordene, og medlemslandene må tage ansvar for at implementere de nødvendige reformer og investeringer i uddannelse og kompetenceudvikling. Hvis ikke, risikerer vi, at EU’s ambitioner forbliver netop det – ambitioner uden reel effekt.
Af Christiane Miβlbeck-Winberg, Senior Director, European and International Affairs - Dansk Arbejdsgiverforening
