Af Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
I november stemte vi i Europa-Parlamentet ”for” at opfordre Kommissionen til at åbne det såkaldte Habitatsdirektiv. En EU-lov fra 1992, der freder en række store rovdyr, som engang var truede arter. Og det gav måske mening med totalfredning i en tid, hvor arter som skarv, sæl og ulv var truede dyrearter. Men i dag er virkeligheden en helt anden, og den forældede lovgivning giver derfor ikke længere mening. Lovgivningen er nemlig slet ikke fulgt med den naturlige udvikling, der har været i de dyrebestande, lovgivningen freder.
Særligt ulvebestanden har været kraftigt stigende de senere år, og i dag huser Danmark faktisk 30 ulve. Og det er Danmark simpelthen for lille til. Ulvenes tilstedeværelse har i dag så store konsekvenser for os, der bor derude, hvor der er lidt længere imellem husene, at vi altid kigger efter gule øjne i mørket, når vi lufter hunden om aftenen, at vi altid tænker os om en ekstra gang, inden vi sætter barnevognen ud på terrassen, og at vi alt for ofte ser vores husdyr rende stressede rundt på folden i flere uger efter et ulvebesøg. Sådan skal det ikke være. Derfor skal lovgivningen til serviceeftersyn.
Helt generelt er det afgørende, at EU-lovgivning er fornuftig, tidssvarende og rammer det formål, lovgivningen er rettet mod. Derfor er det også nødvendigt, at en lov som Habitatsdirektivet bliver gjort mere fleksibel, så dyr kan rykkes til og fra den beskyttede kategori, i takt med at der sker en udvikling i dyrebestandene. Lige nu er loven så ufleksibel, at man er meget påpasselig med at frede nye dyr, fordi man er bange for, at de aldrig kan fjernes fra bilaget igen. Også selvom de ikke længere er truede, og de begynder at udgøre et problem for mennesker eller andre dyre. En sådan ufleksibelhed gavner ingen – hverken beboere i landdistrikterne, som har problemer med fredede rovdyr, eller truede dyrearter, der ikke bliver fredet.
Landmand i EU – også efter valget i 2024
Det er mig en stor fornøjelse at kunne meddele, at jeg genopstiller til Europa-Parlamentsvalget i 2024. Det gør jeg, fordi jeg simpelthen synes, EU-politik er for vigtigt til ikke at interessere sig for. Lige nu er der krig i Europa, vi står midt i en alvorlig fødevareforsyningskrise, energiforsyningen har med al tydelighed vist sig at være et kritisk spørgsmål, og så er der stadig store udfordringer med det migrationspres, EU står overfor. Disse udfordringer er alle grænseoverskridende, og kræver derfor fælles europæiske løsninger. Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark bidrager til denne proces, og sørger for at få sat et aftryk på de mange aftaler, der forhandles på EU-niveau.
Jeg ser det som et stort ansvar, at sidde med ved bordet under disse forhandlinger – et ansvar som helt tydeligt bærer frugt, hvis det forvaltes ordentligt. I løbet af min tid i Bruxelles har jeg erfaret, hvor stor indflydelse man som parlamentariker har på lovgivningen. Og det er netop denne indflydelse, jeg, i samarbejde med mine dygtige kollegaer i Parlamentet, hver dag bruger på at trække EU-politikken i en fornuftig, liberal retning.
Det håber jeg, at kunne få mulighed for at fortsætte med gennem endnu en valgperiode i Europa-Parlamentet.
