Af Andreas Geertsen, Europapolitisk chef, Dansk Erhverv
Valgkampen i Danmark har budt på mange nære temaer. Pension, folkeskole, drikkevand, dyrevelfærd og formueskat. Og meget lidt om en verdensorden i opbrud, geopolitikkens genkomst og den svære situation, Europa står i.
Det er ikke nogen hemmelighed, at man ikke vinder valgkampe på Europa-politik. Både fordi det nære naturligt fylder, og fordi der blandt de regeringsbærende partier traditionelt er nogenlunde enighed om den overordnede europapolitiske kurs. Samt at mange stadig opfatter EU som noget lidt fjernt og abstrakt, der foregår ”nede i Bruxelles”.
Men netop i disse år er europapolitik langt fra en teknisk fodnote. Europa befinder sig i en ny geopolitisk virkelighed. Krigen i Ukraine har ændret Europas sikkerhedspolitiske landskab. Rivaliseringen mellem USA og Kina skærper konkurrencen om teknologi, investeringer og grøn industri. Samtidig står EU over for afgørende beslutninger om industripolitik, energi, forsvar, digitalisering og global handel.
Beslutninger, som i høj grad påvirker danskerne. Og som er afgørende for vores fremtidige sikkerhed, velstand og velfærd. Netop nu bliver der truffet vigtige beslutninger i Europa, som kommer til at definere vores fælles fremtid, og hvor svære balancer skal findes. Det gælder bl.a. tre ting.
For det første, hvordan vi endelig får skabt et ægte indre marked i Europa og styrket rammevilkårene for vores erhvervsliv. Efter mere end 30 år er der stadig en lang række barrierer på det indre marked, der gør det vanskeligt at handle og drive virksomhed på tværs af EU. Der er behov for et reelt indre marked med færre byrder for erhvervslivet samt et mere integreret kapitalmarked, så den europæiske konkurrenceevne styrkes globalt. Det indre marked er EU’s stærkeste kort i en urolig verden.
For det andet, hvordan vi får styrket Europas konkurrenceevne uafhængighed og industrielle kapacitet på de vigtigste områder. Dér, hvor vi enten har væsentlige erhvervsmæssige styrkepositioner eller simpelthen ikke længere må være for afhængige af andre. Fx forsvar, tech, energi, life science og samfundsvigtig infrastruktur. Det handler om, hvordan Europa skal sikre vækst, arbejdspladser og teknologisk udvikling i de kommende årtier. Og stå stærkere i egen ret.
For det tredje, hvordan Europa stadig kan være ”open for business”, men uden at være naiv, i en verden, hvor toldmure skyder op og kritiske afhængigheder bliver brugt som afpresning. Hvordan vi får diversificeret vores handelsrelationer, flere frihandelsaftaler med vigtige eksportmarkeder, men samtidig beskytter os selv mod unfair konkurrence.
De svære spørgsmål skal Europa og Danmarks næste regering finde gode svar på. Derfor håber jeg, at alle vil huske Europa i stemmeboksen. Og at Europa-politikken også får den plads, den fortjener, i det næste regeringsgrundlag.
Udelukkende udtryk for skribentens holdning.
