Det kommende danske EU-formandskab har mange store og vigtige opgaver, og mange af dem er på sundhedsområdet. Men hvilke emner står øverst på sundheds-dagsordenen og hvilke udfordringer kan Danmark løbe ind i?
Når Danmark overtager EU-formandskabet første juli 2025 overtager de også en række vigtige sager, ikke mindst på sundheds- og life science-området. Og hele life science-branchen ser da også med spænding frem mod det danske formandskab, for branchens rammevilkår er i høj grad oppe til forhandling i den igangværende revision af den europæiske lægemiddellovgivning, som det danske formandskab formentlig skal færdigforhandle.
Sundhedsområdet er centralt i EU. Men sundhedsområdet er samtidig national kompetence – det vil sige, at der reelt ikke er mulighed for at lovgive om sundhed i de enkelte medlemslande fra EUs side. Det er faktisk kun reguleringen af godkendelse af lægemidler, EU kan lovgive om, fordi det opfattes som en del af det indre marked. Hvordan landene vælger at anvende lægemidler eller organiserer deres sundhessystemer er derimod helt op til landene selv.
Dette skaber udfordringer for EU, for der er meget stor forskel på tværs af EU – både i forhold til behandlingstilbud og kvalitet. Og her ligger en stor del af årsagen til, at det er vanskeligt for landene at enes om den kommende EU-lovgivning for regulering af lægemidler – men også i hvilken grad life science-området skal prioriteres og have styrkede rammer.
På grund af Danmarks klare profil som et life science-land og hjemland for Novo Nordisk og andre store lægemiddelvirksomheder, betyder lægemiddelregulering og life science-området meget for det kommende danske formandskab. Der er nogle klare must wins, både for Danmark og den danske life science-industri. Dem kigger vi nærmere på det følgende.
Hvad skal Danmark opnå på sundhedsområdet?
Men først er det relevant at se på, hvad der er på tallerkenen for det kommende danske EU-formandskab. Det danske formandskab har begrænsede ressourcer, men skal løfte en meget bred og tung dagsorden. Måske især på sundhedsområdet, hvor et af de mest centrale lovforslag i årtier for Danmark – revisionen af EU’s lægemiddelregulering – skal forhandles. Derfor får de danske embedsfolk og diplomater mere end almindeligt travlt i det kommende års tid, hvor de bl.a. skal arbejde med:
EUs lægemiddelregulering. Det er meget sandsynligt, at det endelige forslag til EU’s reviderede lægemiddelforordning skal forhandles færdig under Danmarks formandskab, og det er en big deal – måske den vigtigste sag under hele formandskabet for Danmark. Det er bl.a. fordi lægemiddelindustrien ikke bare er ekstremt vigtig for EU’s handelsbalance, men i endnu højere grad for Danmark, hvor branchen står for mere end 20 % af den danske eksport.Forventningen er, at Danmark overtager formandskabet på et tidspunkt, hvor Rådet er enig om sin position på lægemiddellovgivningen, og at Danmark derfor skal forestå de såkaldte trilog-forhandlinger. Her forhandler rådsformandskabet med Europaparlamentet og Kommissionen om det endelige lovforslag. Det er en voldsomt ressourcekrævende opgave, samtidig med, det kræver skarpe forhandlingsevner og øje for de rette kompromisser. Hvis Danmark lykkes med at afslutte trilog-forhandlingerne, vil det være en stor fjer i hatten for Danmark. Dette forudsætter dog, at Danmark som nævnt overtager sagen på et tidspunkt, hvor der er en fælles indstilling fra Rådet. Hvis det ikke er tilfældet, er det Danmark, der først skal sikre den fælles position. Og så stiger presset under det danske formandskab. Og her er risikoen, at Danmark forsøger at presse en indstilling igennem, måske på et smalt flertal, hvilket kan svække danmarks og Rådets position, når trilogen efterfølgende går igang.
Men hvorfor har Danmark så travlt med at afslutte forhandlingerne? Det skyldes, at Cypern overtager formandskabet efter Danmark. Det er et lille land, og medmindre Danmark understøtter deres formandskab, så bliver Cypern formentligt understøttet af Kommissionen. Og Kommissionens oprindelige forslag til lægemiddelreguleringen – og de foreslåede forringelser af life science-industriens rammevilkår – har Danmark arbejdet aktivt imod de seneste tre år.
Kritiske lægemidler: Critical Medicines Alliance blev nedsat i 2024 og fremsætter i Q1 en række anbefalinger, som skal bidrage til den kommende Critical Medicines Act. Forslaget fremsættes efter planen 11. marts 2025, og det vil formentlig komme til at fylde under Danmarks formandskab. Det er et særdeles komplekst emne, som det danske formandskab skal håndtere - og muligvis endda også forventes at lande en fælles rådsholdning på. En opgave, der både kan være vanskelig og helt sikkert ressourcekrævende.
Den kommende EU Biotech Act: Det står endnu ikke helt klart, hvad den vil indeholde, men det er en bunden opgave for den ny kommissær på sundhedsområdet, Olivér Várhelyi. Der er snitflader til både sundhed og life science-området, og derfor er det naturligvis vigtigt for Danmark, at en Biotech Act fokuserer på de rette elementer, bl.a. at skabe de rette forudsætninger for en stærk biotech- og life science-sektor.
EU’s life science-strategi: Bor i modsætning til den kommende Biotech Act ikke i sundhedssøjlen, men derimod i søjlen for forskning og innovation. Strategien har været rygtet fremsat både i Q2, så i Q4 og nu igen i Q2. Uanset timing er det interessant, at strategien ikke fremgår af Kommissionens arbejdsprogram. Kun af EUs såkaldte ”Competitiveness Compass”. Det er uklart hvad det betyder i praksis, men kan indikere, at den geopolitiske udvikling presser Kommissionen i en sådan grad, at life science-området – trods dets betydning for EUs konkurrencekraft – langsomt er ved at træde i baggrunden igen. Det er forståeligt, men ærgerligt forud for et dansk formandskab, hvor life science har stor relevans på tværs af sundhed, erhverv og innovation/forskning. Det står og falder dog med timingen.
Men når strategien en gang kommer, så vil den være en gylden mulighed for Danmark som life science-land til at øge fokus på life science-området i EU. Noget, som hidtil har været vanskeligt, særligt i sundhedssøjlen, hvor life science i nogle kredse synes at stå i modsætning til ambitionerne om bedre adgang til behandling og bæredygtige sundhedsvæsener.
Tobaksområdet: Sundhed i EU er mere end lægemidler. Og en stor ting under det danske formandskab er, at WHO afholder sin 11. samling på tobaksområdet i Genevé. EU er selvstændigt medlem af WHO, så Danmark skal derfor koordinere EU’s position på området. Det er ikke en let opgave, for tobak er noget af det mest politiske, man kan diskutere, for det er et område med stærke holdninger. Det betyder, at det allerede pressede danske EU-setup på sundhedsområdet får endnu en højprofileret og tung opgave i hænderne. Danmark kan til gengæld bruge det til at presse på for en mere offensiv tobakspolitik i EU og globalt og til at understrege og styrke det hjemlige fokus på forebyggelse.
Konkurrenveevne, told og kriser
I en bredere kontekst er det værd at fremhæve, forbedring af EU’s konkurrenceevne og reduceret bureaukrati naturligvis også vil påvirke sundheds- og life science-området.
Og med de nuværende signaler fra Trump i Det Hvide Hus, for eksempel om told på lægemidler, må det alt andet lige forventes, at der også bliver behov for en god mængde løbende krisehåndtering.
Hvilke emner er særligt vigtige for lægemiddelindustrien?
For lægemiddelindustrien er det naturligvis afgørende, at Danmark sætter fokus på life science-strategi og skaber den nødvendige sammenhæng mellem sundheds-, innovations og forsknings- og erhvervsområderne.
En af de vigtigste opgaver bliver at tydeliggøre, at en stærk life science-sektor er til gavn for hele EU. Det bliver Danmarks opgave at facilitere drøftelser, hvor budskabet også giver mening for de lande i EU, der hverken har lægemiddelproduktion eller en stærk økonomi, men derimod store udfordringer med at få adgang til de nyeste behandlinger til deres borgere.
Samtidig er det vigtigt at holde fokus på EU’s konkurrenceevne. Og her har Kommissionens forslag om at forringe lægemiddelindustriens vilkår ingen gang på jord. Løsninger til gavn for alle medlemslandene skal samtidig findes andre steder – fx i styrket, forsyning, men også i at tænke sundhed langt bredere. For sundhed er en forudsætning for tryghed og stærke civilsamfund. På den måde er sundhed også sikkerhedspolitik.
I den kontekst bør Critical Medicines Act også fremhæves. Det er væsenligt for lægemiddelindustrien, at man søger at skabe en sammenhæng mellem forsyning, konkurrencedygtighed og life science. Det er selvsagt også vigtigt, at man ikke implementerer løsninger, der i værste fald skaber nye forsyningsudfordringer – for eksempel krav om at etablere pligtlagre i enkelte lande på den måde, som det er vedtaget i Danmark.
Derfor ser jeg frem til at følge forberedelserne frem mod det danske EU-formandskab – der bliver nok at tage fat i!
Af Thomas Richter, chef for Public Affairs i Pfizer FIND (Finland, Iceland, Norway, Denmark)
