Denne tekst er en del af vores nyhedsbrev. Få nyhedsbrevet direkte i din indbakke, ved at abonnere i bunden af siden.
Torsdag den 20. og fredag den 21. november har København været mødested for den internationale Europabevægelses generalforsamling. European Movement International, moderorganet til de nationale Europabevægelser, samlede alle organisationerne på det Kongelige Bibliotek, for at diskutere prioriteter og retning i EU, og om den pro-europæiske kurs.
Jeg havde fornøjelsen af at byde velkommen, i selskab med formanden for European Movement International, Guy Verhofstadt, der er tidligere belgisk premierminister.
Fra talerstolen, der kigger udover Københavns Havn, fornemmer man, at det kolde vand skvulper mageligt. I Danmark har vi ro om vores tilslutning til det europæiske samarbejde.
Opbakningen til EU er høj blandt danskerne, der heller ikke ryster på hånden i spørgsmålet om støtten til Ukraine. Og vores statsminister har rykket sig fra EU-skepsis, til at afholde en brandtale for unionen, med ordene ”Europa er Churchill,” under Folketingets afslutningsdebat i foråret.
Men Danmark er ikke nødvendigvis repræsentativt for andre medlemslandes forhold til EU.
En undersøgelse foretaget af YouGov viste i oktober i år, at støtten til EU’s kurs er svingende i de største europæiske økonomier, Frankrig og Tyskland. At forlade EU er stadig et ønske, som tilfalder en meget lille del af befolkningen. Men over halvdelen af de adspurgte franskmænd i undersøgelsen mener, at EU er på vej i en forkert retning, imens det for tyskerne er knap 45 procent.
Oveni ligningen ligger en Orbán på slingrende kurs, der ville have blokeret for stoppet for import af russisk gas, hvis ikke han var blevet sat skakmat af kommissionen.
Hverken ”Frexit” eller ”Dexit” er et skræmmebillede, vi behøver forholde os til i 2025. Men den sløve opbakning skal tages alvorligt. Der er mange grunde til, at befolkningerne i Frankrig, Tyskland og Italien ikke jubler over kursen i EU. Og en del af det vedrører også de nationale politiske landskaber.
Det skal de have ret til at mene. Men for mig at se, er EU langtfra på forkert kurs.
I sidste uge fik Europa-Parlamentet endelig godkendt én af regelforenklingspakkerne, Omnibus 1, der skal skralle urealistiske regelkrav af love fra Bruxelles. En kæmpe sejr.
Og som jeg også var med til at diskutere under generalforsamlingen, så er både Island og Norge i stigende grad indstillede på et stærkt samarbejde, både i EU og i Nordisk Råd.
Derfor er pro-europæisk samarbejde og oplysning så vigtigt, i netop denne tid.
Med venlig hilsen
Jens-Kristian Lütken,
Landsformand for den danske Europabevægelse
