Af Bertel Haarder, fhv. minister, folketingsmedlem og MEP, (Venstre).
Næst efter Ukraine-krigen er Brexit det værste, der er sket i hele min levetid.
Brexit blev til i en sky af løgne fra Boris Johnson og den ryggesløse Nigel Farage, bakket op af Murdoch-pressen. I dag indser de fleste briter, inklusive nogle af mine bekendte, at de blev snydt og blev ofre for en skæbnesvanger fejltagelse.
Man må håbe, at UK vil kunne forhandle sig til et tåleligt arrangement med EU, men det vil tage en generation, før skaderne efter Brexit er udbedret.
Set fra et nordisk synspunkt er det dobbelt beklageligt. Dels fordi hullet efter Brexit tipper balancen i EU til skade for de velfungerende lande i Nordeuropa. Dels fordi Danmark og de andre nordiske lande ikke føler sig repræsenteret af præsident Manuel Macrons føderalistiske og anti-amerikanske holdninger, der er nedarvet fra general de Gaulles tid.
Det er derfor i længden både uklogt og perspektivløst, hvis Danmark, Sverige og Finland fortsætter i det småstatspolitiske spor og passivt afventer, hvad de store lande, især Frankrig og Tyskland, spiller ud med. Vi skal ikke lade os nøje med at sidde bag i bussen og lade andre sidde i førersædet. Vi op foran i bussen og blande os i, hvor den skal køre hen.
Løsningen ligger lige for
Efter af Sverige og Finland er kommet med i NATO (og Danmark har ophævet forsvarsforbeholdet), er de nordiske lande tilsammen kommet i en helt anden klasse, når det gælder forsvars- og udenrigspolitik, inklusive EU-politik. Nu kan vi alt det, som vi ikke kunne i 1864 og i 1948. De nordiske lande bør gå sammen i en EU-politisk unionsdannelse, der også varetager Norges og Islands interesser, indtil de to lande bekvemmer sig til at blive EU-medlemmer.
Sammen er vi nemlig ikke små. Det samlede nordiske bruttonationalprodukt er større end Ruslands. Vi har verdens største handelsflåde og nogle af verdens mest velfungerende samfund. Vi dækker enorme landområder og omkranser både Østersøen og Nordatlanten med disse farvandes helt særlige sikkerhedspolitiske spændingspotentiale, der kun overgås af Taiwan-strædet.
Det må være på tide, at vi omsætter denne betydning til øget indflydelse på vores egen – og Europas – skæbne. Tyskland, Holland og de baltiske lande vil elske et stærkere Norden i EU.
Derfor: Væk med småstatsmentaliteten. Og frem med de europæiske visioner.
