Denne tekst er en del af vores nyhedsbrev. Få hele nyhedsbrevet direkte i din indbakke, ved at abonnere i bunden af siden.
I året 2005 boede jeg i Litauen. Dengang var det ikke en sjældenhed, at russiske fly trængte ind over landegrænserne og krænkede det litauiske territorium.
Faktisk skete det så ofte, at ét russisk kampfly endda styrtede ned i september samme år, nær byen Kaunas, omkring 190 kilometer fra Vilnius.
20 år er gået. Og i løbet af både 00’erne og 10’erne var truslen fra Rusland ikke nær så fjern, som det ofte antages. Man skal huske på, at et land som Ukraine blev intimideret i årevis af russerne inden den egentlige invasion fandt sted.
For her i Nordeuropa, og i EU, har vi konsekvent negligeret og undervurderet truslen fra Rusland. Også i 2014, da Rusland annekterede Krim. Også i 2022, da Rusland invaderede Ukraine.
Derfor er det nu vores opgave ikke at lade os falde hen i en udmattethed over, at truslen fra Rusland i dag virker udefinerbar.
Onsdag den 8. oktober tog EU-kommissionsformand Ursula Von Der Leyen talerstolen foran Europa-Parlamentet. Hun kaldte krænkelserne af luftrum i Estland, Polen, Rumænien, Tyskland og Danmark for ”en sammenhængende eskalerende kampagne for at skræmme vores indbyggere, afprøve vores beslutsomhed, splitte vores fællesskab og svække vores støtte til Ukraine”.
I sidste uge, under EU-topmødet i Danmark, faldt den offentlige debat på begrebet dronemur, efter højtstående kommissionsmedlemmer og regeringsledere blev enige om at det måtte være vejen frem.
Dronemuren lader nu til at være noget nær afmonteret som mulighed. For man kan selvfølgelig antage, at både Rusland og Ukraine ville have anskaffet sig sådan en, hvis det var en rentabel strategi.
Men det er vigtigt ikke at fortabe sig i, at uvisheden omkring, hvad Rusland har lært af krigen og er i stand til. Den europæiske opgave består derimod af to ting.
For det første, skal vi forsøge at gradere os mod hybride angreb, ved at følge ukrainernes metoder.
For det andet, skal vi ikke lade os udmatte, inden vi overhovedet har så meget som samlet en drone selv. Et stærkt europæisk samarbejde er den eneste måde, vi kan underminere Rusland
Når du står ved en hæveautomat i den nærmeste fremtid og anskaffer dig 250 kroner, som anbefalet af Nationalbanken, og du måske føler dig en smule træt af, ikke at vide, om de pengene vil se et glimt dagslys i den nærmeste fremtid, vil jeg anbefale dig at skænke dét en tanke.
At viljen til omstillingsparathed er et værn mod Rusland. For de fodres af den europæiske usikkerhed. Og at et samlet EU er en langt større frygtindgyder, end en splittet union.
Med venlig hilsen
Jens-Kristian Lütken,
Landsformand



