Mens vi venter på den nye EU-Kommission kan vi dykke lidt ned i hvad Ursula von der Leyen lagde vægt på i sin tale til EU-Parlamentet den 18. juli 2024, da EU-Parlamentet skulle vælge hende som kommissionsformand for en ny femårig periode. Den tale hun holdt vil, sammen med hendes fem prioriteter for den nye periode, give os et praj om retningen på den kommende EU-Kommissions arbejde. Hun sagde blandt andet, til EU-Parlamentet, at hun har en vision om et stærkere Europa, der leverer velstand, som beskytter og som forsvarer demokratiet. Et stærkere Europa, der leverer social retfærdighed og støtter mennesker. Et stærkere Europa, der gennemfører det, det aftaler, på en retfærdig måde. Et Europa der holder sig til målene i den europæiske grønne aftale med pragmatisme, teknologineutralitet og innovation. Hun lagde desuden vægt på, at hun havde lyttet nøje til de demokratiske kræfter i Parlamentet, og sagde at hun er overbevist om, at disse afspejler, hvor meget vi har til fælles på trods af de forskelle, der er sunde i ethvert demokrati.
Hun sagde, i sin tale, at den første prioritet vil være velstand og konkurrenceevne og understregede at de sidste fem år havde været hårde ved unionen økonomiske. Men lagde også vægt på at fællesskabet er kommet stærkere ud af chokket fra lockdowns og energikrise. Hun understregede dog at EU’s konkurrenceevne har brug for et stort løft, da det grundlæggende i den globale økonomi er under forandring og at Europa skal skifte gear. Hun vil inden for de første 100 dage lave en aftale om en grøn industripolitik. Desuden skal der oprettes en konkurrencefond. Forsvar og sikkerhed står også højt på Ursula von der Leyens dagsorden. Her er fokus en europæisk forsvarsunion, en forsvarsfond og styrket forsvarsindustri. Reformdagsorden er også i fokus og hun lægger op til traktatændringer blandt andet i relation til udvidelsesprocessen, med f.eks. Ukraine. Desuden vil kommissionen se på Lissabon traktatens muligheder for passarelleklausuler, hvilket betyder at man på nogle områder kan overgå til kvalificeret flertal, frem for enstemmighed. Hun beskriver dette emne noget forsigtigt, hvilket der er god grund til, da det er følsomt stof. Den danske regering og partierne bag den Europa politiske aftale fra 15.12 2023 er åbne overfor en delvis overgang, fra enstemmighed til kvalificeret flertal, via traktatens passerellebestemmelser, inden for afgrænsede områder af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder inden for civil krisestyring og menneskerettigheder. Men parterne ser ikke behov for fuld overgang til afgørelse ved kvalificeret flertal og henviser blandt andet til den Europa politiske aftale fra 2008, hvor blandet social- og arbejdsmarkedspolitik med mere er understreget som national kompetence. Så her kan der nok udspille sig nogle svære diskussioner. Beskyttelse af demokratiet, fødevaresikkerheden, naturen og vores drikkevand er også kommet med på kommissionsformandens prioriteringslisten. Så vi ved næsten hvad vi kan forvente, når EU-Kommissionen er på plads, men først skal de grilles og der vil sikkert også være nye ønsker, fra EU-Parlamentet, som skal indtænkes i den kommende femårige plan.
Mens vi venter, på EU-Kommissionen, har vi også kunne lytte til statsminister Mette Fredriksens åbningstale i Folketinget tirsdag den 1. oktober. Jeg må indrømme at jeg blev glad, da jeg hørte hende sige “Jeg er stolt af det europæiske og transatlantiske sammenhold mod Ruslands aggression. EU er stærkere end før krigen. NATO er stærkere end før krigen.” Hun tilføjede “Ukrainerne kæmper en nærmest ubærlig kamp ikke kun for deres eget flag, deres eget land, deres egne liv. De kæmper også for vores frihed. Der er kun én mulig udgang af krigen. Ukraine skal vinde.” Jeg lytter altid spændt til statsministrenes åbningstaler og håber at de kommer op i den store helikopter. Det gjorde denne tale heldigvis, naturligvis kunne der være sagt mere, men udsyn var der heldigvis. Statsministeren understregede at Danmark i 2025 overtager EU-formandskabet og sagde i den forbindelse, at krigen i Ukraine selvfølgelig vil være det vigtigste, sammen med arbejdet for at styrke den europæiske forsvarsindustri, men der bliver også meget andet at tage fat på. Hun lagde vægt på den Grønne omstilling, EU’s konkurrenceevne og behovet for at styrke EU’s ydre grænser.
Hun sluttede dette afsnit i sin tale med at sige, at der er på alle leder og kanter er brug for et stærkt Europa, der tager ansvar for blandt andet egen sikkerhed. Man må sige at Ursula von der Leyen og Mette Fredriksen på mange stræk er på bølgelængde vedrørende det kommende EU-arbejde, om det holder hele vejen kan kun fremtiden vise.
Af Bente Sorgenfrey, næstformand Europabevægelsen
