Mens vi venter på, at den nominerede landbrugskommissær, Christophe Hansen fra Luxembourg, der som en af de første skal til eksamen i Europa-Parlamentet den 4. november, er det tid til at se på, hvad det er for en landbrugspolitik, som han (hvis han består) og Kommissionen kommer til at stå for.
Ifølge det ”mission letter”, som Ursula von der Leyen har sendt til Christophe Hansen, skal han, inden for de første 100 dage efter Kommissionen er trådt til, fremlægge en ”Vision for landbrug og fødevarer”, som skal bygge på anbefalingerne i den strategiske dialog (se mit sidste blogindlæg fra september 2024). Hovedbudskabet i den rapport er, at landbrugs- og fødevareproduktion er af strategisk betydning for EU. Derfor skal EU blandt andet gennem øget fokus på innovation, nye teknologier og viden sikre fødevareforsyningen. Samtidigt skal sektoren bidrage til at beskyttelsen af biodiversiteten, klimaet og naturressourcerne. Det er mål, der flugter med Landbrug & Fødevarers forslag til den fortsatte udvikling af EU’s fælles landbrugspolitik. Og med den grønne trepartsaftale, der blev indgået i forsommeren i Danmark.
Så langt så godt. Men samtidigt rumsterer der rygter i Bruxelles om, at Kommissionen overvejer at foreslå en fuldstændig omlægning af finansieringen af de mange forskellige fonde og programmer, der er kernen i de forskellige EU-politikker. Også den fælles landbrugspolitik. I sin yderste konsekvens er frygten, at det reelt vil nationalisere blandt andet landbrugspolitikken, så man nationalt får hals- og håndsret over anvendelsen af et samlet nationalt budget. Med andre ord: Land X kan beslutte at fjerne landbrugsstøtten mens land Y kan beslutte at øge støtten. Det vil åbne en motorvej til re-nationalisering af landbrugspolitikken med konkurrenceforvridning til følge – og dermed undergrave en af de helt store EU-succeser.
Landbrug & Fødevarer tror og håber, at det forbliver et rygte. Ellers kan det blive svært at levere på ambitionerne i rapporten fra den strategiske dialog. I stedet bør man holde fast i den gradvise udvikling af politikken, hvor man både holder hånden under de mange små bedrifter, der i mange EU-lande er afgørende for livet i landdistrikterne. Og samtidigt understøtter omstillingen af landbrugs- og fødevareproduktionen i en mere bæredygtig retning.
Skrevet af Niels Lindberg Madsen EU-chef i Landbrug & Fødevarer
