Den her vinter bliver nok koldere, end vinteren sidste år. Det gælder i store dele af Vest- og Centraleuropa, herunder særligt i Skandinavien – og altså i Danmark.
I 2019 var 6,9% af EU’s befolkning ikke i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varmt. Det tal er steget med 35% siden, hvilket betyder, at mere end hver tiende af EU’s borgere var ude af stand til at holde varmen sidste vinter.
Mens gaspriserne endnu engang stiger, og en koldere vinter nærmer sig, kan jeg dårligt forestille mig andet end, at der kun er endnu flere mennesker, der kommer til at fryse denne vinter. De menneskelige omkostninger og den sociale ulighed, som følger af klima- og energikrisen, må vi aldrig glemme, når vi diskuterer den grønne omstilling og herunder selvfølgelig omstillingen til vedvarende energi.
Fordelene ved den grønne omstilling skal komme alle til gode
Omstillingen til vedvarende energi er en bunden opgave. Vi skal gøre det for at blive uafhængige af russisk gas, for at stoppe den globale opvarmning, og for at styrke Europas konkurrenceevne. Men vi skal særligt gøre det, fordi høje og svingende energipriser betyder, at mere end 40 millioner af de mest udsatte europæere fryser. Det kan vi simpelthen ikke leve med.
Ud over uretfærdigheden, så sætter den sociale ulighed, der følger af de høje energipriser den grønne omstilling over styr. Klimaskeptiske højrefløjspartier vinder opbakning på tværs af Europa. De partier kommer til at diktere hastigheden på den grønne omstilling, hvis ikke vi sikrer, at den er socialt retfærdig.
EU skal derfor have fokus på grønne tiltag, der gør en direkte positiv forskel i europæeres – og danskeres – hverdag. At sikre en lavere pris på energi og varme er utvivlsomt et af de vigtigste.
Næsten halvdelen af den energi vi bruger i Europa, bruger vi på opvarmning og køling. Det er meget. Men det er mindre overraskende, når vi tager i betragtning, at 75 procent af Europas bygninger ikke er energieffektive. Dertil kommer, at gas er den mest anvendte energikilde til opvarmning.
Dårligt isolerede bygninger og de høje ustabile gaspriser er altså årsagen til europæernes enorme energiregninger. Hvis vi vil afhjælpe det, er vi nødt til at udnytte vores energi bedre – mere effektivt.
Sidste mandat reviderede vi EU’s energieffektviseringsdirektiv, som jeg var chefforhandler på, samt direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Nu skal vi sikre os, at implementeringen går som planlagt.
Men vi skal gøre meget mere.
Vi skal sikre, at mindre energi går til spilde, allerede inden energien når husets fire vægge. En varmepumpe er tre til fem gange mere energieffektiv end et gasfyr. Dog er prisen på en varmepumpe højere end prisen på et gasfyr.
Vi skal i EU komme denne forskel til livs. Vi skal sørge for, at olie og gas ikke længere er det billige alternativ. Og særligt skal vi sikre, at også økonomisk udsatte familier og husstande har mulighed for at skifte fra gasfyr til varmepumper.
I samme åndedrag skal vi kigge på tilkoblingen til fjernvarme. Spildvarme er verdens største uudnyttede energikilde, og med stærkt voksende datacentre kommer der kun mere til. I en tid, hvor energien er blevet knap og derfor dyr, er vi nødt til at udnytte den smule, vi har langt bedre. Et skifte til varmepumper eller fjernvarme er langt mere energieffektivt, og holder derfor energiregningerne nede, uden at familier skal fryse.
Når Europa-Kommissionen inden længe kommer med udspil på energiområdet, er det vigtigt, at vi ikke glemmer tiltag, der fremmer en socialt retfærdig omstilling.
Vi skal undgå at tisse i bukserne for at holde varmen
I kølvandet på energikrisen brugte regeringer på tværs af Europa tilsammen næsten 650 milliarder euro til at skærme borgere og virksomheder mod de høje energipriser. Tænk, hvis vi kunne mobilisere samme enorme beløb – eller bare noget i nærheden – til at investere i energieffektivisering af bygninger og varme- og kølesystemer.
At vi holder hånden over særligt udsatte europæere er enormt vigtigt. Men hvis vi ikke formår at omstille måden, vi varmer og køler vores bygninger, europæernes hjem, så er det lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen.
Vi kan ikke blive ved med at sende milliarder til Ruslands krigskasse for gas, det gør kun problemet værre. Krigen forlænges, mens prisen på energi forbliver høj, og folk fortsætter med at fryse.
Lad os varme os med den energi, vi allerede har.
Skrevet af Niels Fuglsang, Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet
