Af Andreas Geertsen, europapolitisk chef, Dansk Erhverv
Det er nu, at forhandlingerne om EU’s næste syvårige budget spidser til. Og fronterne var trukket hårdt op, da EU’s stats- og regeringsledere mødtes til topmøde i Bruxelles den 18. og 19. juni for at drøfte det cypriotiske formandskabs oplæg til, hvad Europas fælleskasse skal bruges til i årene 2028-2034.
Verden omkring os har forandret sig markant. Det kræver et EU-budget, der følger med og investerer i fremtiden. Europa står midt i en ny geopolitisk virkelighed med øget sikkerhedspolitisk pres, skærpet global konkurrence, klimaforandringer og voksende behov for strategisk uafhængighed. Derfor er tiden inde til et opgør med gårsdagens prioriteter. EU’s kommende budget skal være fleksibelt, fokuseret og fremtidsorienteret.
For det første er fleksibilitet afgørende. De seneste år har vist, hvor hurtigt verden kan ændre sig – fra pandemi til energikrise til krig på det europæiske kontinent. Et budget, der er fastlåst i bureaukrati, detaljerede fordelingsnøgler og låste budgetrammer mange år frem, risikerer at blive irrelevant længe inden perioden er ovre. EU har brug for bedre muligheder for at omprioritere midler hurtigt, når nye udfordringer opstår. Det handler ikke om at bruge flere penge, men om at bruge dem klogere.
For det andet skal budgettet være langt mere fokuseret. I dag spreder EU sine midler over en lang række politikområder, hvor effekten ofte er svær at få øje på. Hvis Europa skal stå stærkere i den globale konkurrence, kræver det, at vi tør prioritere. Midlerne i budgettets nye konkurrenceevnefond skal målrettes de områder, der driver vækst, innovation og strategisk uafhængighed. Det er bl.a. forsvar, forskning, digitalisering, grøn omstilling og kritiske teknologier.
Samtidig bør vi turde tage en kritisk diskussion af de store, traditionelle udgiftsposter som landbrugsstøtten og de såkaldte samhørighedsmidler, der tilsammen sluger ca. 2/3 af budgettet i dag. Det er svært at forklare, hvorfor en så stor del af EU’s budget fortsat går til politikker, der mere er fordelingspolitik end investering i Europas sikkerhed og konkurrenceevne. Vi skal bruge pengene mere strategisk.
For det tredje skal budgettet være fremtidsorienteret og understøtte Europas strategiske uafhængighed. Det gælder ikke mindst inden for energi, forsyningskæder og forsvar. Europa har længe været for afhængig af andre stormagter på kritiske områder. Det er en sårbarhed, der er nu er blevet smertefuldt tydelig og har gjort Europa svagere, end vi burde være, blandt rovdyrene på den geopolitiske savanne. EU-budgettet bør derfor i højere grad investere i at sikre robusthed og modstandskraft, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt.
EU’s budget er ikke blot et regneark. Det er et strategisk værktøj. Og i en tid med historiske omvæltninger skal det bruges derefter.
