Alle synes enige om at styrke fødevareforsyningssikkerheden: USA viser det ved at øge sit landbrugsbudget. EU viser det ved at reducere sit markant!
Den geopolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine, Trumps ageren generelt og erfaringerne med Covid-19 har globalt bragt fornyet fokus på fødevareforsyningssikkerheden. Som Europa-Kommissionen selv formulerede det allerøverst i deres vision for landbrug og fødevarer fra februar 2025:
”Landbrug og fødevarer, herunder fiskeri, er strategiske sektorer for Unionen, der leverer sikre fødevarer af høj kvalitet til 450 millioner europæere og spiller en central rolle i den globale fødevareforsyningssikkerhed. … . Den EU-støtte, der ydes inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, er af gode grunde kernen i det europæiske projekt. Fødevareforsyningssikkerhed, fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet i Europa er ikke til forhandling”. (COM(2025) 75 final).
Derfor har det også undret, at Kommissionen i deres forslag til næste syvårsbudget, MFF’en, for perioden 2028-2034 lægger op til en reduktion i landbrugsbudgettet med ca. 93 mia. euro (svarende til minus 34 procent i faste priser).
Det kommer samtidigt med, at USA i deres ’One Big Beautiful Bill Act’ (sic!) fra 2025 øgede det amerikanske landbrugsbudget med knap 60 mia. euro.
Tilsvarende har Kina i deres nationale plan for 2024-2035 en klar målsætning om at fastholde en høj kornproduktion; sikre en øget produktivitet gennem teknologi, frøudvikling og mekanisering; sikre højere landmandsindkomster og endelig en reduceret importafhængighed.
Med en reduktion på en tredjedel i budgettet (i købekraft) får EU ikke den fødevareforsyningssikkerhed, man siger, man ønsker. For i EU er fødevareforsyningssikkerhed både sikring af en geografisk spredt landbrugs- og fødevareproduktion i hele EU (ikke mindst i egne, der grænser op til Rusland og dets allierede); og en konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion, der produceres med større hensyn til klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. I al fald slet ikke når de to globale supermagter samtidigt øger deres budgetter og ambitioner om en øget landbrugs- og fødevareproduktion.
Med andre ord, Europa-Kommissionens forslag til en MFF lyder ikke ret meget som ”walk the talk”. Som managementkonsulenterne sagde engang
Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer
