Onsdag havde jeg fornøjelsen af at møde vicepræsident Al Gore. Han var vicepræsident under Bill Clinton og tabte efterfølgende med et mulehår til George Bush. Han har dog med lethed formået at børste nederlaget af sig og har siden dedikeret sit virke til klimaet, hvilket både har kastet en Oscar og Nobelprisen af sig. Imponerende, hvad et spektakulært nederlag kan føre til!
Jeg havde mulighed for at stille vicepræsidenten et spørgsmål. Og han er netop vicepræsident, for titlen beholder man på livstid. Jeg stillede ham 100-dollar-spørgsmålet, nemlig hvem der nu er den frie verdens leder. Svaret burde have indkasseret den berømte grønne seddel, for det var meget klart: Det er Europa, der nu må tage lederskab for at forsvare de grundlæggende værdier og friheder, som Europa og USA er bygget på. Tænk sig, at en amerikansk vicepræsident siger det! USA er ikke længere garant for de værdier, der har skabt en helt særlig nation med en særlig mission i verden. Det er ganske enkelt skelsættende, men desværre rigtigt. For Al Gore ved jo, hvad han taler om – han kender Washington indefra og kan se, hvordan Trump og hans kumpaner er i gang med at nedbryde fundamentale amerikanske institutioner. Ikke desto mindre har Al Gore en beundringsværdig optimisme, og for en stund var jeg tilbage i barnetroen på USA som det bedste land i verden.
For lederskab og den grønne omstilling skaber også nogle muligheder for Europa. Muligheder, som Al Gore for få uger siden ikke troede, at EU havde evnerne og viljen til at gribe, men hvor presset udefra har forandret EU og dets beslutningskraft.
Al Gore er dog først og fremmest rejsende i den grønne omstilling, og det er her, man mærker hans optimisme. Han sælger ikke en undergangsfortælling – hans fortælling handler om muligheder, vækst og rigdom. En helt central pointe, som jeg tog med fra en mand, der i den grad formår at kommunikere svært tilgængeligt stof i one-liners, er: "Stenalderen sluttede ikke, fordi man løb tør for sten, men fordi man fandt noget bedre at forarbejde end sten." Det samme gør sig gældende med oliealderen – vi stopper med at bruge fossile brændstoffer, fordi der findes noget bedre. Vi skifter til elbiler, fordi de ganske enkelt er bedre biler.
Det er en væsentlig pointe, og det kommer fra manden, der blev vicepræsident sammen med Bill Clinton på et internt slogan, der slap ud i offentligheden: "It’s the economy, stupid.." Det holder stadigvæk i dag!
Med venlig hilsen
Jens-Kristian Lütken
Formand for Europabevægelsen
