Europa-Parlamentet opfordrede den 6. oktober 2026 Europa-Kommissionen til at undersøge behovet for ny EU-lovgivning om psykosociale risici, stress og mental sundhed på arbejdspladsen. Dagsordenen er vigtig: Stress og mistrivsel har store konsekvenser for både medarbejdere og arbejdspladser.
Men en vigtig dagsorden kræver ikke nødvendigvis ny lovgivning. Parlamentet ønsker blandt andet regelmæssige, skriftlige risikovurderinger ved ændringer i bemandingen eller på arbejdspladsen, dertilhørende handlingsplaner, som skal godkendes af såkaldte beskyttelses- og forebyggelsestjenester, samt nye vurderinger ved større ændringer. Selvom Parlamentet opfordrer til at respektere de nationale systemer, kan de detaljerede krav skabe parallelle processer og flytte fokus fra den konkrete indsats på arbejdspladsen.
”Når årsagerne til stress er forskellige, kan løsningen ikke være den samme på alle arbejdspladser.”
Psykisk arbejdsmiljø er komplekst. Stress og mistrivsel kan skyldes forhold på arbejdspladsen, belastninger i privatlivet eller et samspil mellem flere forhold. Risikofaktorer som stor arbejdsmængde, uklare krav eller vold og trusler varierer mellem personer og arbejdspladser. Derfor er det svært at udforme detaljerede regler, der effektivt løser problemerne. Ledelse og medarbejdere må i stedet finde løsninger, der passer til de konkrete forhold, fx tydeligere prioritering, bedre dialog eller ændrede arbejdsgange.
Danmark har allerede regler på området. Arbejdsgivere skal sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø – også psykisk. Det psykiske arbejdsmiljø skal indgå i arbejdspladsvurderingen, og arbejdsgiverne skal blandt andet forebygge stor arbejdsmængde, tidspres og arbejdsrelateret vold. Problemer, der ikke kan løses straks, skal indgå i en handlingsplan, som virksomheden følger op på. Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at reglerne overholdes.
Den danske tilgang styrer efter målet: Arbejdsmiljøet skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Hvordan målet nås, overlades i vidt omfang til arbejdsmarkedets parter og den enkelte arbejdsplads – dem, der bedst kan finde løsninger, som passer til branchen og de konkrete arbejdsforhold. Det sker blandt andet gennem kollektive aftaler, samarbejdssystemer og løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere. Parlamentets model styrer derimod i højere grad efter processen med krav om risikovurderinger, handlingsplaner, godkendelser og bestemte metoder. Det kan begrænse lokale løsninger og føre til mere dokumentation uden nødvendigvis at forbedre arbejdsmiljøet.
Det afgørende er derfor ikke flere regler, men om de eksisterende regler bliver omsat til handling. Et bedre psykisk arbejdsmiljø skabes ikke af flere handlingsplaner og dokumentationskrav, men ved, at problemer opdages og håndteres i praksis. EU kan bidrage med forskning, videndeling og løsninger, som arbejdspladserne kan bruge. Men flere detaljerede krav fra Bruxelles er ikke i sig selv svaret på udfordringerne.
Martin Steen Kabongo
Chef for EU og forhandling, Dansk Arbejdsgiverforening
