Af Bente Sorgenfrey, næstformand Europabevægelsen
Fredag 13.januar fremlagde EU parlamentets formand Roberta Metsola 14 forslag til, hvad Europa-Parlamentet kan gøre for at stramme reglerne oven på korruptionsskandalerne relateret til Qatar og Marokko. Korruption skandalen kom stort set samtidig med VM i Qatar og afdækkede, at nuværende og tidligere medlemmer af EU-parlamentet, samt ansatte angiveligt havde modtaget bestikkelse for at påvirke holdningen i Parlamentet til Qatar og Marokko. I følge formanden skal de nye forslag reformere, genopbygge tilliden, samt genbekræfte, at Europa-Parlamentet er en moderne og åben institution.
Hvilket er vigtigt, men er de 14 forslag gode nok?
Sagen har rystet os og en vigtig EU-institution og den har afdækket at korruption ikke foregår langt væk fra os, men er trængt helt ind i hjertet af EU. Ind i en institution vi alle bidrager til gennem vores stemme ved de jævnlige EU-parlamentsvalg.
Det er en skandale ud over alle grænser og jeg er glad for at de belgiske myndigheder er gået grundigt til værks, for sagen skal afdækkes til bunds og der skal handles med strammere regler, håndhævelse og mere overvågning. Og derfor må man også stille sig selv spørgsmålet om de 14 forslag er tilstrækkelige for at hindre nye sager? Det er jo ingen ingen nyhed, at der er problemer med åbenhed om, hvem EU-politikere mødes med, og hvem der får indflydelse på de EU-politikker, der lægges frem. Flere parlamentarikere har derfor også i årevis foreslået skrappere regler, mere kontrol og hårdere sanktioner. Den manglende vilje til at stramme op har dermed bidraget til at sager som #Qatargate har kunne ske. Ikke bare er reglerne for svage, men også håndhævelsen af de eksisterende regler har svigtet.
For mig er sagen vigtig, ikke kun fordi korruption er uacceptabelt, men fordi sådanne sager ryster fundamentet under EU og svækker tilliden og opbakningen til et stærke EU-fællesskab. Nogen vil nok sige, at det er godt at der nu tages fat og at de 14 forslag er et skridt i den rigtige retning, og det kunne jeg selv forfalde til. Men når jeg lytter til parlamentarikere, der siger at nu skal vi passe på ikke at gøre dette for bureaukratisk, bliver jeg en kende nervøs. For vil vi så ende op med et par få opstramninger og vil disse kunne genoprette tilliden? I hjertet af Roberta Metsolas 14-punktsplan for at forhindre den næste Qatargate er foranstaltninger, der ville gøre det sværere for tidligere MEP’er at lobbye. Desuden arbejdes der for en såkaldt ”afkølingsperiode”. Det betyder at tidligere MEP’er ville skulle vente op til to år, før de får lov til at begynde at pitche kolleger på vegne af klienter. Det ville bringe Parlamentet mere på linje med Kommissionen, som har en toårig periode for tidligere kommissærer. Desuden bør tidligere MEP’er ikke længere have permanent, uovervåget adgang til Parlamentets lokaler. De vil være berettiget til et dagligt adgangsmærke og der skal være et regnskab over deres indlæg og møder. Gode initiativer, men en væsentlig ting, der ser ud til at være blevet fjernet fra den version der blev fremlagt i fredags, er Whistleblower-beskyttelse for assistenter. Desuden har der også været arbejdet for et særligt parlamentsudvalg om etiske reformer, hvilket heller ikke er med i det fremlagte forslag, hvilket er ærgerligt og som ellers lå fint i forlængelse af Kommissionsformand Ursula Von der Leyens udtalelser i sagen.
Jeg håber at EU-parlamentarikerne viser rygrad og indføre regler der forhindrer fremtidige korruptionsskandaler.
