Når Trump, Xi Jinping og andre geopolitiske storspillere lige nu mødes i arenaen for handelsaftaler og toldsatser, er Europa fortsat hensat til en plads på sidelinjen. Mens virksomheder i USA og Kina kæmper om de globale markeder, er europæisk erhvervslivs største udfordring at vikle sig fri af snærende red tape, der svækker deres konkurrenceposition yderligere. Det rejser et overordnet og centralt spørgsmål om, hvordan vi mon finder tid til og mulighed for at løse EU’s store udfordring med den såkaldte triple transition – den demografiske, grønne og digitale omstilling – når vi sander til i unødigt bureaukrati?
Det er ellers kun godt et år siden Draghi-rapporten gav de politiske aktører i EU et længe ventet klarsyn og blotlagde sammenhængene mellem europæisk behov for byrdereduktion, styrket konkurrencekraft, øget vækst, jobskabelse og et stærkere, mere uafhængigt Europa.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU’s stats- og regeringschefer var ikke sene til at følge trop med klare ambitioner om at levere betragtelige reduktioner i erhvervslivets administrative byrder inden for de kommende år – 25% hhv. 35% for de små og mellemstore virksomheder. Siden årsskiftet har Kommissionen lanceret hele seks omnibusser (forenklingspakker) med besparelsespotentiale på godt 8,6 mia. euro om året.
Klip til Kommissionens nyligt lancerede arbejdsprogrammet for 2026, hvor alt ligner business as usual – altså fra tiden før Draghi-rapporten. En lang række nye lovforslag, særligt indenfor arbejdsmarkedsområdet, ligger i venteposition og skaber bekymring i erhvervslivet for at byrdetrykket øges yderligere.
Hvorfor nu den bekymring? Retfærdigvis skal hvert enkelt nye lovforslag vurderes på dets indhold. Opmærksomheden vil især rette sig mod Kommissionens konsekvensvurderinger, der efter planerne skal styrkes med fokus på påvirkning af konkurrenceevnen og SMV’erne. Allerede her vil vi få blotlagt Kommissionens hensigt og indikation.
Dertil kommer den ubekendte faktor, som ligger i hele lovgivningsprocessen, og de yderligere administrative byrder, som påføres, når først lovforslagene slippes løs i Rådet og i Europa-Parlamentet.
Resultatet er en eskalerende mængde af rapporteringskrav og tilføjelser, som europæisk erhvervsliv skal imødekomme. Løntransparensdirektivet er et godt eksempel på unødvendig byrdefuld lovgivning fra EU, der – nu hvor det skal implementeres – ovenikøbet giver anledning til usikkerhed i en række medlemslande. Overlappende administrative rapporteringskrav og usikkerhed om reglerne samt stor risiko for divergerende implementering og praksis i de 27 medlemslande er ingredienserne til en giftig cocktail, som hverken skaber vækst eller jobs i Europa.
Processen med Omnibus I om bæredygtighedsrapportering var egentlig tæt på at tjene som et eksempel på, hvordan det kan gøres. Det lykkedes at gennemføre en relativt hurtig vedtagelse af, at implementering blev sat i bero (stop the clock), mens regelforenkling kunne gennemføres. Det danske EU-formandskab har drevet Rådets forhandlinger i høj hastighed og EP har fulgt nogenlunde med, om end i langsommere tempo.
Begge steder har ændringsforslag faktisk ført til yderligere reduktioner i de administrative byrder sammenlignet med Kommissionens forslag. Men det gik åbenbart for hurtigt for EP, der i hemmelig afstemning afviste kompromiset. Tilbage står vi som europæiske arbejdsgivere og undrer os over, hvem der egentlig tager ansvaret for vores globale konkurrencevilkår.
Det er selvfølgelig alt for tidligt at opgive håbet. DA’s egen kortlægning af unødige administrative byrder i EU-reguleringen på arbejdsmarkedsområdet viser, at der er rigeligt at tage fat i for progressive politiske kræfter med ambitioner om et stærkere Europa. Alle aktører i EU’s politiske processer skylder for alvor at vise, at regelforenkling og byrdereduktion er kommet for at blive en central del af både Kommissionens og de to medlovgivende institutioners øverste prioriteter. Såvel i ord som i handling.
Af Christiane Mißlbeck-Winberg, Senior Director, European and International Affairs, Dansk Arbejdsgiverforening
