I sidste uge tilbragte jeg nogen tid med at blive filmet i en make-up stol. Ikke fordi jeg var på vej til en TV-debat, men fordi vi i EU-Parlamentets venstrefløj, vil sætte fokus på hvad der er af kræftfremkaldende stoffer i kosmetik. Og ikke mindst på det gennemført absurde i, at EU vil tillade at kosmetik i fremtiden skal kunne indeholde kræftfremkaldende stoffer i langt længere tid, end hvad der tilfældet lige nu.
Hvis du synes det lyder tosset og helt forkert er du ikke alene, for det synes jeg også, men desværre er det faktisk hvad der nu sker. På trods af, at vi helt ind til det sidste kæmpede for at få det stoppet.
Det er nemlig ikke sådan lige at stoppe EU’s såkaldte forenklingsbølge. Når først den er sat i gang tromler den videre, næsten lige meget hvad.
Gødning og kosmetik i samme pakke?
Netop EU’s hypede forenklingsbølge, der efterhånden bliver fulgt så religiøst og uden der må stilles spørgsmål ved den, at jeg til tider referer til den som, som Kommissionens forenklingsjihad, er nemlig det der ligger bag.
Nærmere bestemt er det den såkaldte ”kemi-omnibus”, der er årsagen til at europæisk kosmetisk nu potentielt set bliver farligere og mere skadeligt for brugerne, end hidtil. Kemi-omnibussen samlede en række regler for kemi, herunder både for kemisk gødning og så altså kosmetik, i én samlet pakke, hvor formålet var at gøre det ”lettere” at håndtere for virksomhederne at håndtere – i konkurrencens hellige navn.
Det er en pakke jeg var med til at forhandle for venstrefløjen i EU-Parlamentet, og en pakke jeg stadigt ikke forstår, nogle kan synes er en god idé.
Men omnibussen har jo intet tøj på!
Hele ”forenklingspakken” kom på trods af at de regler vi har på området i dag, allerede håndteres af store som små europæisk virksomheder. Der var altså ikke tale om at gøre nye regler simplere, nej det var i praksis et angreb på eksisterende regler, som firmaer allerede kendte.
Dermed blev kemi-omnibussen også til et af de klareste eksempler på, hvordan EU’s såkaldte forenklingsindsats ofte i stedet ender som regulær regelforringelse. For hvis vi ser nøgternt på det, så er det nu pludseligt at tillade kræftfremkaldende stoffer i flere år end hidtil, ikke noget der på nogen måde forenkler de gældende regler; det gør dem blot dårligere.
Ja faktisk vil muligheden for automatisk forlængelse, hvis virksomheder indsender klager, i praksis øge – snarere end mindske – den bureaukratiske byrde i EU.
Hvis man skulle have gjort reglerne enklere, skulle man i stedet have sagt ganske klart, at så snart stoffer der anvendes i kosmetik findes at være kræftfremkaldende, så begynder man straks udfasningen af dem. Samt at man, så længe de stadigt bruges, smækker klare advarselsmærkater på produkterne. Men i stedet valgte man at lave mere komplicerede regler med forskellige, og alt for lange, tidsrammer.
Det er et punkt jeg gentagne gange forsøgte at rejse under EU-Parlamentets forhandlinger, men jeg følte mig ærlig talt som drengen der pointerer at kejseren faktisk ingen nye klæder har på – bare med den undtagelse at stort set ingen ville lytte. Måske fordi det ville være ubekvemt at skulle tage kritisk stilling, når nu det letteste blot er at hoppe med på mantraet om, at alt partout skal ”være lettere” og at det haster så meget, at vi ikke må overveje om det vi gør, rent faktisk også opnår det vi håber.
I ministerrådet var Danmark i øvrigt som eneste land imod Kemi-omnibussen, og i EU-Parlamentet har vi set et klart højre-venstre skel blandt de danske EU-politikere i, om man støttede eller afviste idéen om at blande gødning og kosmetik i samme pakke. Og om at tillade at kræftfremkaldende stoffer i fremtiden kan beholdes i flere år, selv efter de opdages – og det endda uden at skulle advarselsmærke produkterne.
Jeg forstår stadigt ikke at nogle har kunnet tænke det var en god idé…
Per Clausen, Medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten
