I denne skønne forårstid hersker der ingen tvivl om, hvad der står øverst på EU’s dagsorden. Sikkerhed og konkurrencedygtighed er de altoverskyggende prioriteter i en tid, hvor den ene krise afløser den anden.
Vi har brug for sikkerhed og et stærkt Europa, men når Mario Draghis rapport sætter rammerne for et stærkere og mere konkurrencedygtigt Europa, er spørgsmålet, hvad betyder det for arbejdstagerne?
Europa står overfor omfattende digitale og grønne forandringer. I Bruxelles er styrkelse af konkurrenceevnen derfor en superhøj prioritet, hvilket skaber muligheder, men også sociale risici. Når det bliver lettere at drive virksomhed eller drive den grønne omstilling, skabes der vækst og muligheder, men udviklingen må ikke ske på bekostning af befolkningerne eller lønmodtagerne.
Det er ikke en ny ide, at Europa skal styrke det indre marked. Men det stiller i dag endnu større krav til beslutningstagerne om at værne om og investere i kvaliteten af lønmodtagernes kompetencer, jobs og arbejdsvilkår. Vi har mere end nogensinde brug for et stærkt Europa, hvor økonomiske og sociale hensyn går hånd i hånd. Konkurrenceevne kan ikke stå alene.
Den europæiske befolkning er bekymrede for fremtiden
Ny data fra Eurobarometer viser, at den europæiske befolkning i stigende grad er bekymret om fremtiden. En tredjedel af den europæiske befolkning forventer, at deres levestandard vil blive dårligere inden for de næste fem år, en stigning på syv procentpoint blot siden sommeren 2024.
Europæerne ser håndtering af inflation, stigende priser og leveomkostninger, som den vigtigste prioritet for Europa-Parlamentet. Efterfulgt af forsvar og sikkerhed, samt kampen mod fattigdom og social udstødelse.
Europæerne efterspørger med andre ord, at stabilitet og velfærd står centralt i Europas politiske prioriteringer. Sikring af et trygt arbejdsmarked med kvalitetsjobs er nødvendigt, hvis vi skal tage borgernes bekymringer alvorligt.
For mig indebærer det, at den enkelte arbejdstager har en retfærdig løn, så man kan få mad på bordet, tøj på kroppen, varme i boligen, råd til ferie samt spare lidt op til fremtiden. I dag har f.eks. omkring hver fjerde franskmand og hver tredje spanier ikke råd til en uges ferie med familien ifølge Eurostat. Et kvalitetsjob er også et job, hvor der er en god balance mellem privat- og arbejdsliv, hvor du også har fritid og mulighed for at afkoble fra arbejdet. Et kvalitetsjob er et job, hvor du har mulighed for at udvikle og styrke dine færdigheder og kompetencer, til gavn for alle. Et kvalitetsjob er et job, hvor sikkerhed og sundhed er i højsædet. Kvalitetsjobs giver arbejdstagerne tryghed og bidrager til konkurrenceevnen på den lange bane.
Vi må ikke glemme arbejdstagernes tryghed i en tid, hvor rigtig mange europæere frygter for fremtiden.
Den meningsfulde konkurrenceevne ligger i integrationen af sociale rettigheder i de økonomiske politikker, og fagbevægelsen vil gerne være med til at finde løsningerne.
I Europa konkurrerer vi på gode jobs og arbejdsvilkår – ikke det modsatte.
Af Dorthe Andersen, Leder af FH’s EU-kontor i Bruxelles
