Vi ved det alle sammen godt. AI (kunstig intelligens) er kommet for at blive, men hvordan sikrer vi, at AI bruges rigtigt?
For det er fantastisk, når vi kan bruge AI til at spare tid og penge, som når en ny AI-gennemsynsmetode kan finde mikroskopiske uregelmæssigheder på røntgenbilleder, som det menneskelige øje sandsynligvis overser, og dermed f.eks. afslører forstadier til kræft. Det er da stort.
Og det er godt, og det går hurtigt, når en chat-robot kan fortælle mig, hvor pokker det nu er, at jeg anmelder min forsvundne kuffert i Orly-lufthavnen i Paris – særligt fordi chat-robotten taler engelsk i modsætning til mange af de lufthavnsansatte!
Men min begejstring over AI går den modsatte vej, når jeg er censor på CBS. Her skal jeg bl.a. sikre, at de studerende selv har skrevet deres opgaver, og hverken underviseren eller jeg har nogen mulighed for at afsløre AI-skrevne opgaver på forhånd.
Tidligere kunne man et stykke af vejen tjekke nettet for kopiering og plagiat, men det kan man ikke nu, fordi opgaver skrevet med hjælp af AI er originale og unikke. Og hvad gør vi så? Udfordringen er desuden, at AI skriver rigtigt gode opgaver, og de bliver nok kun bedre med tiden.
AI er et kraftfuldt værktøj, og vi har kun lige lært at bruge det. Men vi har endnu ikke lært at tøjle det! Endnu værre bliver det, når AI udgiver sig for at være en rigtig person og deltager i meningsmålinger, udfylder spørgeskemaer eller fremstår som en SOME-følger. Den udvikling er problematisk.
Når AI er involveret, så mangler jeg en klar og tydelig varedeklaration, så jeg ved, hvem der er i den anden ende. Jeg har hverken brug for teater-, mad- eller boganmeldelser lavet med udgangspunkt i salgstal, handelsmønstre, markedsføringshistorik tilsat et par stikord. Bevares, der er anmeldere jeg notorisk er uenig med, men så VED jeg det jo på forhånd og kan agere derefter.
Derfor hilser jeg den europæiske AI-ACT varmt velkommen, for der er virkelig brug for regulering og deklarering, når vi bruger AI.
For det må og skal i sidste ende være os rigtige mennesker, der sikrer en etisk og ansvarlig brug af kunstig intelligens. Derfor er det også noget af en opgave, EU står overfor, da AI- regulering er en skønsom blanding af IT-regulering, GDPR, forbrugerbeskyttelse, produktansvar, arbejdsret, cybersikkerhed, anti-diskrimineringslovgivning – og meget, meget mere.
Held og lykke siger jeg bare, men det skal falde på plads. Jeg tør slet ikke tænke på AI’s indflydelse på online-datingmarkedet i fremtiden. Risikerer man at finde sig selv flirte med en robot?
