Boganmeldelse: “Unleasing demons: the inside story of Brexit”

Bogens forfatter Craig Oliver var Storbritanniens daværende premierminister David Camerons politik- og kommunikationsdirektør i Downing Street nr. 10, altså den ledende spindoktor. Dermed var han en central aktør i valgkampen op til afstemningen 23. juni 2016, der førte til brexit – altså briternes nej til EU. Bogen foregår i perioden januar til juni, og hver måned er et selvstændigt afsnit.

Der skete meget i det halvår. Der blev lavet en aftale med resten af EU, som dannede grundlag for afstemningen. Det blev klart, hvem i det konservative parti, der var enten “ remain“  eller “ leave “. Og til sidst kom den hårde og beskidte valgkamp.

Bogen giver et indblik i det komplicerede magtspil hos Torierne, som de konservative politikere kaldes. Der er megen brandslukning undervejs, ikke mindst da Camerons familie er involveret i Panama-skandalen. Der var det tragiske mord på politikeren Jo Cox kort før valget, som rystede alle, og som satte valgkampen på pause.

Forfatteren har stor sympati for Cameron. Forræderne beskrives som daværende justitsminister, Michael Gove, og Boris Johnsen, der dengang var borgmester i London. Nuværende premierminister Theresa May fremstilles som tøvende minister, der skal  presses til at tage et standpunkt. Labour og partiets leder Jeremy Corbyn er kun perifert behandlet.

Centralt i bogen er konflikten hos Torierne. Det er her, dæmonerne slippes løs under valgkampen. Konflikten om Europa har været længe undervejs. Cameron havde i forbindelse med parlamentsvalget i 2015 lovet en folkestemning. Det skabte ro på de indre linjer og tog ikke mindst luften ud af det EU-skeptiske parti UKIP. Resultatet var en massiv valgsejr.

Løftet var han dog bundet af. Beslutningen er og vil blive kritiseret som måske klog valgtaktik, men ellers som noget, der satte landets fremtid på spil.

Det er nyt for mig, at der var flere datoer i spil, og at 23. juni blev valgt fremfor september, fordi en ny flygtningekrise i sommeren 2016 kunne spille ind (den kom ikke), og fremfor november,  fordi der var et landsmøde i oktober, hvor der kunne komme stor strid.

Resultatet blev  et “ leave “. Cameron går og May kommer til og siger i lang tid: “Brexit means Brexit”.

Læs bogen og dan dig dine egne indtryk. Den er letlæst som en nordisk krimi og mindst lige så spændende, og modsat en krimi, så står vi til sidst tilbage med tvivl om:

Who done it?“

Skrevet af Kurt Nielsen, formand for Europabevægelsen i Aarhus

Unleasing demons: the inside story of Brexit.

Af Craig Oliver, Forlaget Hodder

ISDN 978 1 473 65248 4

Debat: “Ingen kender konsekvenserne af Brexit”

Så kom dagen, hvor Storbritannien tog det store spring. Et spring, der, om vi vil det eller ej, involverer os alle.

Theresa May taler konsekvent om, at Brexit betyder Brexit, men kan hun det? For er der overhovedet et eneste menneske, der ved, hvad det betyder? Svaret er helt enkelt nej. Allerede under afstemningen stod det klart, at ingen kendte konsekvenserne af denne afstemning. Og det er der stadig ingen, der gør.

Fake news-kampagne 

Mange mennesker i Storbritannien er ikke længere så sikre i deres sag. Hvor der umiddelbart efter valget var én procent blandt Brexit-vælgerne, der fortrød, er der nu syv procent. Når alle detaljer de kommende år og måneder viser sig for folket, er der en stor sandsynlighed for, at flere vil undre sig. Slet og ret fordi Brexit-kampagnen var så fuld af ‘fake news’.

Og det hele kan ende med et ‘Exit’. Altså alene England, der forlader fællesskabet. I Skotland er der stærke kræfter, der vil ud af den Britiske Union. For derefter at træde ind i vores fælleskab igen. Det skotske parlament har bedt om en afstemning om selvstændighed. Den får de, det er kun et spørgsmål om hvornår. I Irland har der nu været fred på grænsen mellem syd og nord i flere år, men der er ikke tale om en overstået konflikt. Der kan komme uro igen, når grænsen får en hel ny betydning og bliver en ydre grænse for EU. England kan komme grundigt i klemme, idet der spilles med et antal ubekendte også i egne rækker.

No free lunch

Vi må håbe, at der findes pragmatiske løsninger. Desværre er det ikke let, og der vil være behov for kompromisser på begge sider. Problemet er her, at May allerede har truet med at gå fra regningen, hvorefter vi i EU naturligvis øjeblikkeligt reagerer med svaret: ”no free lunch!”

Jeg tror, alle kan få øje på, at vi må holde fast i netop det argument særligt i en tid, hvor Grækenland, men også andre lande, stadig kæmper med en økonomi, som ikke lægger op til rabatter til en relativt stærk økonomi.

Som en britisk kommentar på Twitter lød: Dette er et historisk selvdestruktivt brev. Ja, nærmest selvmorderisk. Vi håber, det ikke går så galt, og vi må arbejde for god ro og orden i de svære forhandlinger i de kommende to år.

Skrevet af landsformand for Europabevægelsen, Stine Bosse. Bragt på Altinget.dk den 5. april 2017. 

EU på det hvide lærred

CPH:Dox har to europapolitiske film på programmet, når filmfestivalen åbner dørene op i de københavnske biografer fra den 16.-26. marts.

Første dokumentar på dagsordenen er faktisk også første film om Brexit. Den er døbt ”Brexitannia”, og om dokumentaren skriver CPH:Dox:

”Leave eller Remain? Sommerens helt uventede Brexit delte ikke bare Storbritannien i to uforenelige fløje. Land og by, gammel og ung, nationalister og migranter – og ikke mindst ‘folket’ mod ‘eliten’. Under alle forskellene er imidlertid en fælles virkelighed, hvor hver stemme tæller. Det gør den også i ‘Brexitannia’, den første film om Brexit, og en film, der simpelthen giver ordet til folket selv. I (tragi)komiske, vrede, absurde og afslørende scener møder vi valgets vindere én for én i en panoramisk fresco, hvor ærkebritisk socialrealisme møder sociologisk analyse i en cinematisk indramning. Det hele er dog ikke lige så sort/hvidt som billederne i Timothy George Kellys film, hvor også eksperterne har lidt at skulle have sagt: Noam Chomsky giver sit kloge bud på de komplekse årsager til det chokerende valgresultat. For et fænomen som Brexit handler ikke kun nationalfølelse og kulturel identitet, men lige så meget om en international virkelighed, hvor fremtiden er lige så usikker som udfaldet af det næste valg.”

Find ”Brexitannias” spilletider her.

Anden dokumentar er ”The European”, der følger Frans Timmermans liv i to år:

”To år i den hollandske vice-præsident for EU-Kommissionen Frans Timmermans liv. Og to år på (og bag) scenen i det europæiske, politiske apparat, der kulminerer med det chokerende Brexit sidste sommer. ‘The European’ er et portræt af en dedikeret europæer i arbejde i en dramatisk og omvæltningsfuld tid. Og i en tætpakket hverdag, hvor interviews med CNN, et besøg i en græsk flygtningelejr og et møde med Ban Ki-moon blot er nogle af punkterne på dagsordenen. Men frem for alt er ‘The European’ en film om troen på diplomati og internationalt samarbejde i en tid, hvor begge dele er under gevaldigt pres.”

Find spilletider for ”The European” her.

Fynsk generalforsamling 2017 – oplæg med Bugge Thorbjørn Daniel

Europabevægelsen på Fyn afholder sin ordinære generalforsamling på Onkel Olga’s Atelier i Odense. (BEMÆRK: Vi har skiftet adresse fra Studiestuen.) Vi får besøg af Bugge Thorbjørn Daniel, der er lektor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Han beskæftiger sig blandt andet med EU-ret, og han vil holde et oplæg for os om Brexit og Artikel 50, der vedrører et medlemslands frivillige udtræden af Unionen.

Der er gratis sandwiches og drikkevarer undervejs.

Tid: Onsdag den 1. februar kl. 19 – der er oplæg og debat med offentlig adgang frem til kl. 20, hvor vi fortsætter med generalforsamlingen. Alle medlemmer af Europabevægelsen og Europæisk Ungdom har adgang til denne. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig.

Du kan hente dagsordenen her!

Sted: Onkel Olga’s Atelier, 5000 Odense C.

Den offentlige del af mødet støttes af Europa-Nævnet.

Rikke Karlsson på Rebildhus

Dejlig stemning til et politisk møde på Rebildhus den 9. januar.

Et velbesøgt debatmøde med 53 tilmeldte, hvor Rikke Karlsson informerede om MELD og FELD fondenes betydning (og mangel på samme). Fulgt op af en kort info om tiden i DF.

Orientering om en måske vanskelig fremtid grundet Brexit og udfald af det kommende franske valg, hvor Marie Le Pen påregnes stor indflydelse.

Rikke Karlssons indlæg blev fulgt op af mange gode spørgsmål og svar.

Debatindlæg: Danmark er ikke medlem af EU om 10 år

Jeg havde fornøjelsen af at være til møde i Westminster d. 11. november samtidig med markeringen af afslutningen på Første Verdenskrig. Kl. 11.00 var der to minutters stilhed for de millioner af faldne på Europas slagmarker for snart 100 år siden.

Selvom det er mange år siden, så er det en stærk oplevelse at stå netop i det britiske parlament og mindes krigens rædsler.

Straks efter at stilheden var overstået, fortsatte en af husets embedsmænd hændervridende med at redegøre for, hvordan Brexit egentlig kommer til at foregå. Og ikke mindst hvad konsekvenserne kommer til at være for Storbritannien. Spørgsmålene er mange og svarene er få og dårlige.

Godt, vi ikke er i samme situation, er den første tanke, når man hører om, hvor mange problemer Brexit er ved at skabe for briterne. Der er dog en ting både Brexit og Trump har lært os, og det er at man skal afholde sig fra skråsikre forudsigelser. Derfor er det bestemt ikke usandsynligt, at en af mine samtalepartnere, i en af de store britiske tænketanke, får ret i sin forudsigelse om at Danmark ikke er med i EU om 10 år. Pessimistisk, men bestemt ikke urealistisk.

Skiftende regeringer har forsømt at tale EU op, det til en grad at formålet med medlemsskabet af EU nærmest henstår i det uvisse. Samtidig har EU’s stats- og regeringschefer forsømt at give EU musklerne til at kunne reagere på de udfordringer kontinentet står overfor. De åbne grænser er smækket i om ørerene på os, fordi der ikke har været politisk vilje til at sikre Unionens ydre grænser. Arbejdskraftens fri bevægelig skaber ligeledes udfordringer overalt i EU. De lavestlønnede oplever, at deres job enten forsvinder eller at lønnen står i stampe, fordi der er rigeligt med arbejdsvillige udlændinge at tage af. En udvikling som er tydelig overalt i Storbritannien, men bestemt også tilstede i Danmark.

Populister på både højre- og venstrefløjen står naturligvis klar med løsning: Luk grænserne og stop den frie bevægelighed. Det er en løsning vi kun bliver fattigere og dummere af!

Det kan dog meget vel blive resultatet, hvis ikke vi indenfor EU finder de rette løsninger til imødegå de negative sider af arbejdskraftens frie bevægelighed på. Eller det man også kan kalde skyggesiderne af globaliseringen. Vi er ganske enkelt nødt til at knække koden til, hvordan man både sikrer åbenhed mod verden, samtidig med at vores samfund beholder sammenhængskraften. Det gælder både i forhold til asylansøgere og vandrende arbejdstagere fra andre dele af EU. Finder vi ikke løsninger på de fælles udfordringer vi står overfor i EU, så mister projektet sin relevans og vejen til et dansk EU-exit kan blive uhyggelig kort. Og mon ikke at der i så fald bliver kø ved udgangen?

Ingen, blot nogenlunde ædruelig, iagttager havde for to år siden troet på et Brexit. I dag er det en realitet, og intet tyder på at den vestlige verdens nedadgående selvdestruktive spiral har nået sit lavpunkt endnu. For kynikere er det i den forbindelse måske et lystpunkt, at det stadig giver odds 3,5, hvis Marine Le Pen bliver fransk præsident. Desværre er det på det nærmeste penge lige ned i foret.

Skrevet af Jens-Kristian Lütken, medlem af Europabevægelsens forretningsudvalg. Bragt i Jyllands-Posten 12/11/2016. 

Studietur til London: Beretninger om Brexit
Brexit og flygtninge udfordrer det første slovakiske formandskab

Forventningerne fra det internationale samfund var ikke store, da Slovakiet tidligere på sommeren overtog formandskabet i Rådet for Den Europæiske Union.

Landet på størrelse med Danmark og en befolkning på 5,5 mio. skal i seks måneder stå i spidsen for at lede Rådets møder, hvor de er medbestemmende for dagsordenen og i et vist omfang fastsætter de prioriteter, der skal være i fokus frem til den 31. december 2016. Slovakiet skal udover jobbet som mødeleder stå for at fremme dialogen og relationen med de øvrige EU-institutioner som Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Slovakiet vil i sit første formandskab nogensinde fokusere på at få et økonomisk stærkt Europa, et moderne indre marked, en bæredygtig migrations- og asylpolitik samt et globalt engageret EU. Det bliver dog ikke en dans på roser for det lille land mod øst, og det er usikkert, om der overhovedet er plads til nogle af de fremlagte prioriteter, når Slovakiet med sin beskedne erfaring skal forsøge at navigere de politiske processer i en turbulent tid, hvor det europæiske system er rystet af Brexit og det fortsatte flygtningepres mod Europas grænser.

Særligt efterdønningerne af Brexit kommer til at fylde i formandskabet. Flere lande har sået tvivl om hvorvidt, Slovakiet overhovedet er rustet til at løfte opgaven med at nå frem til en aftale om, hvordan den britiske udtræden kommer til at foregå. Den slovakiske premierminister, Robert Fico, har i mellemtiden indkaldt til et uformelt topmøde den 16. september i Bratislava, hvor de restende 27 medlemslande skal diskutere fremtiden EU uden Storbritannien.

Flygtningesituationen i Europa er yderligere en ydre omstændighed, som Slovakiet er nødt til at forholde sig til i sit formandskab. Også i denne henseende er der udvist bekymring og hård kritik fra flere medlemslande, der ikke har tillid til Slovakiets lederevner. Disse bekymrende ryster er særligt at finde i Bruxelles og Berlin, hvor der ikke er stor tillid til den forholdsvis nyvalgte slovakiske regering, der har gjort sig bemærket ved en antimuslimsk retorik og sin prompte afvisning af at følge EU’s tvungne flygtningekvoter.

Samlet er det en stor mundfuld, Slovakiet og Robert Ficos regering står overfor i de næste fem måneder, og det bliver spændende at se, hvordan det lykkedes det uerfarne land at sætte sit præg, alt i mens de skal løse nogle af de største udfordringer i europæisk historie. Robert Fico har dog ikke mistet modet, og han har meddelt, at han håber på et tættere forenet Europa, når han 1. januar 2017 videregiver formandskabet til Malta.

Det roterende formandskab

Slovakiet efterfulgte den 1. juli Nederlandene som det andet land, der skal sidde på formandsposten i den samlede formandstrio sammen med Malta. Siden ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten i 2009, har man i Rådet opereret med et såkaldte trio-formandskab, hvor tre lande over 18 måneder sammen udarbejder en fælles dagsorden og langsigtede mål. På den måde håber man at sikre kontinuitet og en lettere overgang mellem de roterende formandskaber. På grundlag af det fælles udarbejdet program formulerer hvert af de tre formandslande sit eget mere detaljeret program for deres 6 måneder på posten. Efter de 18 måneder overtager en ny trio formandskabet for Rådet.

Det samlede nederlandske, slovakiske og maltesiske arbejdsprogram bygger på følgende fem principper:

  1. Job, vækst og konkurrence
  2. Et EU der beskytter sin befolkning
  3. En energiunion med en fremadskuende klimapolitik
  4. Frihed, sikkerhed og retfærdighed
  5. Unionen som en stærk global aktør

Du kan finde mere information om Slovakiets og den samlede trios arbejdsprogram og prioriteter her.

Af Malte Peder Vinfeldt Svendsen

Cafémøde i Odense – nu med Brexit-tema

Vi mødes i hyggelige omgivelser i Pantheonsgade, hvor det Radikale Venstre stiller lokaler til rådighed. Mødet har ét punkt på dagsordenen: Hvad bliver konsekvenserne af det kommende Brexit – for Danmark, resten af EU og Storbritannien?

Debatten starter i Pantheonsgade og fortsætter på en nærliggende café.

Danmark hører til i Europa

Betydningen af Storbritanniens beslutning om at forlade EU er skæbnesvanger for os alle. Der kommer en periode med betydelig usikkerhed for både borgere og erhvervsliv.  Højrefløjen vil presse på for flere afstemninger. De vil bruge al den propaganda, de kan skaffe, til at beskylde EU for hvad som helst. De vil lægge alle kræfter bag for at gøre os endnu mere bange for migration og flygtninge. Dejlige fredelige nationale symboler og traditioner vil blive kidnappet i et forsøg på at adskille det, der for mig hører helt naturligt sammen, nemlig Danmark og danskhed i det forpligtende fælleskab.

Svaret på dette må være nationale politikeres klare visioner for Danmark i EU. Ikke bare i lokale spørgsmål, men også i store spørgsmål som sikkerhedspolitik, samhandel og ikke mindst flygtninge- og migrationskrisen, som ikke går væk af sig selv.

Vi må som borgere og erhvervsliv samles på tværs af landegrænser om det fælles budskab til vore nationale politikere, der udgør magten i EU: Vi er Europa, og vi er en del af et samlet EU. Gerne med udvikling, øget gennemsigtighed og nærhed, men mest af alt med et stop for den tågesnak om “nede i EU” eller “dem i EU”. Det må høre op, og så må der fattes mod og skabes dialog med både borgere og erhvervsliv, løbende og ikke bare ved festlige lejligheder.

Af Stine Bosse, formand Europabevægelsen

Bragt i Børsen den 27. juni