Vi har en stor udfordring, når det handler om brugen af vores energi i EU: Vi spilder alt for meget væk. Og det er en udfordring, når kun 22 pct. af EU’s samlede energiforbrug er grønt. Der er altså lang vej til, vi står med et 100 pct. grønt energisystem. Men vi kan komme hurtigere i mål, hvis vi bruger energien mere effektivt.
Hvis vi tager Europas bygninger som eksempel, så står de for 40 pct. af EU’s energiforbrug og for ca. en tredjedel af EU’s CO2-udledninger. Og tre ud af fire bygninger ikke er energieffektive, så problemet i denne sektor er i den grad til at få øje på.
Desværre har mange af EU’s medlemslande tøvet med for alvor at gøre noget ved de energislugende bygninger. Det gælder også Danmark. Det er derfor fantastisk, at vi har et EU, der tør være ambitiøse i kampen for en grønnere og sundere europæisk bygningsmasse. Det nyligt vedtagne energieffektivitetsdirektiv (EED) og den kommende revision af bygningsdirektivet (EBPD) er to konkrete eksempler på dette.
Energieffektivitetsdirektivet forpligter Danmark og resten af medlemslandene i EU til at gå i gang med et omfattende arbejde for at mindske energiforbruget. Helt konkret skal medlemslandene skære 11,7 pct. af det forventede energiforbrug i 2030 eller gennemsnitligt ca. halvanden procent årligt. De offentlige bygninger skal hvert år spare knap to pct. og energirenovere tre pct. af deres bygningsareal.
Det bliver en stor opgave for medlemslandene at implementere og kræver en ambitiøs, holistisk og national strategi for energieffektivitet, hvis det skal være en succes, og hvor vi på tværs af sektorer høster de mest rentable energibesparelser først. Vi har endnu ikke har set et konkret bud på dette fra den danske regering.
Energieffektivitet er meget mere end grøn omstilling
Da jeg i 2019 efter 10 år som medlem af Europa-Parlamentet vendte tilbage til Danmark, var det med EU’s grønne mantra om Energy Efficiency First indprentet på nethinden som det ledende princip for den grønne omstilling. Derfor var det mildest talt også en meget stor negativ overraskelse at opleve, at der i Danmark nærmest intet fokus var på energieffektivitet som virkemiddel i klimakampen.
Derfor er det ekstra vigtigt, at EU’s høje ambitionsniveau for energieffektivitet fortsætter med at være en stærk motor, der sætter gang i de mange medlemslande, der ikke på eget initiativ formår at prioritere at reducere energispildet.
Vi må i den forbindelse også huske på, at energiforbrug ikke ”kun” handler om klima. Vores høje energiforbrug er i den grad også sikkerhedspolitik og en afgørende komponent, der har bragt EU i den ulykkelige situation, at vi de facto hver eneste dag bidrager økonomisk til Putins krigsmaskine gennem vores afhængighed af den russiske energi. En analyse har vist, at hver gang vi energieffektiviserer 1 pct. af vores energiforbrug, falder gasimporten med 2,6 pct. Det er endnu et stærkt argument for høje ambitioner om at bruge vores energi mere effektivt.
Energieffektivitet handler også i høj grad om velfærd og vores børns sundhed. Hvis vi brugte vores energi mere effektivt og energirenoverede vores velfærdsbygninger, ville vi ikke kun skabe bedre luft i økonomien, men også et bedre indeklima. Hvert år misser danskerne desværre 465.000 arbejdsdage pga. dårligt indeklima. Samme problem koster 30.000 mistede skoledage. Alene i folkeskolen kan forbedret indeklima medføre en årlig økonomisk gevinst på mere end 400 mio. kr.
Sidst vil jeg fremhæve det økonomiske aspekt. Når vi mindsker energiforbruget i bygninger, mindsker vi også den energifattigdom, der særligt viste sit grimme ansigt under energikrisen, hvor mange europæere var så udfordrede af høje energiregninger, at EU-medlemslandene så sig nødsaget til at investere godt 6.000 mia. kr. i at afbøde krisens effekter. En stor del af de milliarder kunne være sparet, hvis flere boede i energieffektive bygninger, der kun kræver ca. en tiendedel af energiforbruget i en ineffektiv bygning.
Vigtigt EP-valg
Det næste EP-valg er vigtigt for de grønne og energieffektive ambitioner – præcis som det foregående var det. Ved sidste valg EP-valg lykkedes det Danmark at få stemt en række kandidater ind, der i den grad har været med til at trække EU i positiv retning, når det handler om energieffektivitet. Her er der flere som kan nævnes i positive vendinger. Ikke mindst Niels Fuglsang, som har været parlamentets chefforhandler på det nye energieffektivitetsdirektiv, og Morten Helveg Petersen, som lige nu kæmper for grønnere bygninger som medforhandler på bygningsdirektivet. Det fortjener de begge stor ros og anerkendelse for.
Ved det kommende EP-valg er det derfor afgørende, at vi får valgt kandidater, der holder fast i de grønne, energieffektive ambitioner. EU skal nemlig blive ved med at levere det, Danmark selv burde tage initiativ til: Et EU med et mere effektivt energiforbrug til glæde for den grønne omstilling, vores sikkerhed og økonomi.
