Af Rikke Wetendorff Nørgaard, Europapolitisk chef for DI
Geopolitik, konkurrencepres og sommerens vandmangel kræver ikke flere advarsler. Det kræver beslutninger.
I Danmark og resten af Nordeuropa har sommeren for mange budt på sommerhus, is ved stranden og vandreture i de norske fjelde. Længere mod syd har den samme sommer vist, hvor hurtigt Europas sårbarheder kan blive konkrete. Skovbrande, tørke og lave vandstande i flere af Europas floder har sat energi- og transportsystemer under pres. Samtidig fortsætter krigen i Ukraine, handelskonflikter og nye amerikanske toldsatser med at udfordre europæiske virksomheder. Tilsammen minder de os om, hvor stort presset på Europa er blevet.
Savannens falk
Det er let at se det som endnu en sommer med ekstreme vejrforhold. Men sommeren er også en påmindelse om noget mere grundlæggende. Europas udfordringer venter ikke på lange politiske processer. Verden omkring os bevæger sig hurtigt, mens europæiske beslutninger ofte trækker ud.
Med det afsæt pegede den usædvanlige trio, bestående af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, adm. dir. i DI Lars Sandahl Sørensen og forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen, i juli på, hvordan Europa kan blive savannens falk: det skarpeste og mest handlekraftige dyr. Europa skal omsætte ambitioner til handling, tænke mere strategisk i partnerskaber og holde fokus på reel gennemslagskraft.
Spørgsmålet er ikke længere, hvad der skal gøres. Spørgsmålet er, om medlemslandene og europaparlamentarikerne er villige til at træffe de nødvendige beslutninger.
Efteråret bliver dermed endnu en test.
Europa skal handle nu
Når forhandlingerne om EU's kommende budget går ind i sin afgørende fase, skal vi sikre, at pengene bruges dér, hvor de styrker Europas konkurrenceevne mest og mobiliserer private investeringer i innovation, grøn teknologi, energi og sikkerhed. Samtidig skal industripolitikken gøre det lettere at udvikle, skalere og producere i Europa, så flere idéer omsættes til virksomheder, arbejdspladser og investeringer her. Og vi skal holde fast i de rammer, der giver virksomhederne sikkerhed til at investere langsigtet. Det gælder især et stærkt og troværdigt kvotehandelssystem, som er afgørende for, at virksomheder investerer i den grønne omstilling. Europa har ikke brug for flere analyser af problemerne.
Sommerens begivenheder bør derfor ikke kun ses som endnu et advarselssignal. De bør minde os om, at Europas udfordringer allerede er her. Vi har brug for beslutninger, der styrker vores konkurrencekraft, gør vores infrastruktur mere robust og sikrer, at virksomheder fortsat kan investere, producere og skabe arbejdspladser i Europa.
Sommeren lakker mod enden, og forhåbentlig gør hedebølgen det samme. Europas udfordringer består. Spørgsmålet er, om Europa handler derefter.
Blogindlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
